Klippe/klistre klogskab afsendt uden at tage hensyn til det oprindelige
erfaring og/eller viden om den sag.
Post by Harding E. LarsenKære Jan,
Nu har du haft 10 timer til at se tilbage i indlæggene og tænke lidt
nærmere over dit spørgsmål,såkaldte procedure og forudsætninger og
dit bla.bla.bla. hvad det så end dækker over?
Bakterier er ikke noget der alene hører under Fødevareministerens og
"Bakterier i mad kan fordobles bakterier på et sygehus kan sikkert også
fordobles og bla. bla. bla".
Bakterier findes i meget stort antal overalt i naturen, i vand, jord
og luft, på og i planter, dyr og mennesker.
I de øverste få centimeter af havemuld findes der fx 10-12 mio.
bakterier pr. gram jord. Omtrent den samme tæthed af bakterier findes
i spyt, og i menneskers og dyrs afføring er der omkring 100 mia.
bakterier pr. gram.
Bakterier kan vokse under meget forskellige temperaturforhold, de
fleste bedst ved ca. 30 °C, men psykrofile bakterier (kuldeelskende)
vokser bedst ved ca. 5-10 °C og termofile ('varmeelskende') ved ca.
60 °C.
Bakterier har meget forskellige vækstkrav. Nogle kan udelukkende
vokse i det meget sammensatte miljø inden i andre organismer, mens
andre kun har behov for simple uorganiske salte. Nogle bakterier kan
kun vokse i nærvær af ilt (aerobe bakterier), mens andre kræver helt
iltfrie omgivelser (anaerobe bakterier). Andre igen kan både vokse
aerobt og anaerobt. Bakterier får energi til vækst på flere måder;
ved fotosyntese som hos planter og ved respiration som hos dyr, men
der findes også anaerob respiration og fermentering (gæring). Disse
meget forskellige måder at skaffe sig energi på er en del af
forklaringen på, at bakterier er i stand til at leve så mange
forskellige steder og kan omsætte så mange forskellige substrater.
For at dyrke bakterier må man kende deres vækstkrav. Normalt dyrkes
bakterier i reagensglas eller kolber i et flydende næringssubstrat
eller på et fast substrat i en såkaldt petriskål. Substratet er en
steril, vandig opløsning af en kulstofkilde (fx glukose), en
kvælstofforbindelse, fosfat, sulfat samt metalioner, fx kalium,
magnesium, jern og zink. Mange bakterier kræver tilsætning af
specielle vækststoffer, fx vitaminer, aminosyrer eller blod, for at
kunne vokse. Det flydende substrat kan stivnes vha. agar, der opløses
ved kogning og størkner ved afkøling. Bakterierne spredes ud over det
faste agar-substrat, og de bakterier, der kan dele sig, vil danne
kolonier, som bliver synlige, ofte i løbet af 24 timer. Hvis
substraterne opbevares i (atmosfærisk) luft, er det kun aerobe
bakterier, der kan vokse. For at dyrke anaerobe bakterier må
substraterne opbevares iltfrit.
For en meget stor del af de bakterier, som findes i naturen, kendes
vækstkravene ikke, og de kan derfor endnu ikke dyrkes i laboratoriet.
Vand skal være tilstede min. ca.: 1%, du skriver 1 liter og det er
ok, for at mikroorganismerne kan overleve og formere sig i 25 liter
diesel.
Andre forudsætninger skal også være tilstede, så som kulstof,
hydrogen, ilt, svovl, nitrogen og fosfor.
En række andre næringsstoffer skal også være tilstede i små mængder
så som klor, natrium, kalium, magnesium, jern, kobber.
mikroorganismerne lever i et bredt temperaturområde, fra - 195 til +
160 grader; men organisker i dieselolie vil temperaturområdet fra + 5
til + 50 gr. dække de fleste organismer.
Udenfor de nævnte områder kan sporer af de aktuelle organismer overleve i hvilefasen.
Temperaturgrænsen for overlevelse af bakterier strækker sig fra - 250
til + 160 grader og de er aktive mellem 0 og 90 grader som teoretiske
yderpunkter.
Hver enkelt bakterie har en optimal væksttemperatur. Bakterier kan
klassificeres efter temperaturområde hvor de er aktive, oftest er
inddelingen i kolde medier, tempererede medier, og varme medier.
Bakterier kan endvidere klassificeres efter deres behov for ilt.
Anaerobe bakterier lever delvist eller hele livet uden ilt.
Aerobe bakterier kan leve når der er ilt tilstede.
Desuden behøver bakterierne et neutral eller svag basisk medium for
at opnå optimale vækstbetingelser.
Mikroorganismer behøver frit vand for at leve og formere sig. Derfor
skal prøver udtages i vandet under dieselolien eller i skille linien
mellem vand og olie og ikke som forhandleren i en tidligere streng
påstod.
Olieprøver udtaget i oliefasen er lav selv i stærkt inficerede tanke;
men der vil altid være bakterier tilstede der kan dyrkes; men
målingen giver ikke noget der kan bruges til verifisering af
dieselpestomfanget i vand/olie overgangen.
Brug af biocider i tanke med diesel har flere problemer. Ved hver ny
påfyldning vil giftstofferne fortyndes og effekten reduceres.
Biocider kan i lav koncentration have den helt modsvarende virkning
ved at de virker som næringsstoffer til mikroorganiskerne og
mikrorganiskerne kan blive resistente for giften.
Jævnlig brug af biocid (plantegift) fører til resistente bakterier og
bør derfor undgås.
Vandabsorberende væsker (alkoholer) øger faren for dieselpest og kan
føre til korrosion af pumper og dyser, dersom motorerne ikke bruges
meget.
Hvordan undgår man infektion, den vigtigste forholdsregel er at undgå frit vand.
Det gør man med dræning af tanken.
Et forsøg som det du vil have svar på er baseret alene på
tilfældigheder og giver ingen mening.
Derimod bør man tænke lidt over at dieselpestproblemerne er opstået
som følge af at lystbådenes konstruktører ikke har valgt de rigtige
tankkonstruktioner hvor der let kan drænes vand ud fra tankens bund.
En øvelse der bør gøres en gang om ugen.
Det er typisk at der ikke er adgang til tanken, tanken ligger under
dørken, eller tanken er en integreret del af bund/kølkonstruktionen.
Disse typer er dømt til at skabe problemerne.
Derfor tænk ikke i ukontrollerbare forsøg; men koncentrer dig om at
modificere tankkonstruktionen til en anvendbar type hvor Good
Housekeeping kan udføres.
Mvh/Harding
Post by Harding E. LarsenKære Jan,
Havde du fulgt med i indlæggene omkring dieselpest ville du nok ikke
stille så fjollede spørgsmål og konklusioner.
Det er ingen god ide at opbevare diesel blot for at opbevare.
Diesel har bedst af at blive brugt inden for kort tid, især om det er
biodiesel.
Du har opsat det du kalder procedure og forudsætning
på et ikke egnet grundlag.
Det minder lidt om børneregeringens uddannelsesmæssige
baggrunde..ingen.
Mvh/Harding
Post by Jan RasmussenKære Harding
TAK for svar, Ibland lyder det som om dette forum er DIN brevkasse.
Bakterier i mad kan fordobles bakterier på et sygehus kan sikkert også
fordobles og bla. bla. bla.
Det kan vel ikke være så svært at forholde sig til mit spørgsmål, har du
erfaringer med det, eller har du ikke. her svarer du yderst
generelt på
hvorledes bakterier opfører sig, men du besvarer ikke spørgsmålet med
erfaring, mere som om du føler dig forpligtiget til at svare på spørgsmålet
fremfor om du har en direkte viden/erfaring.
Kan du ikke unlade at svare på spørgsmål du ikke kender til udover din egen
teoretiske filosofi/lærdom.
Thorsen har jo ikke levet forgæves, trods alle dødsdømte
forudsætninger...
Jeg ar jo netop opsat en procedure og forudsætninger, mht.
lagringsmedie
udluftning miljø omstændigheder m.v. der burde sku ikke være noget at
misforstå!!!!
Mvh
JR
skrev i
Opsæt reproducerbare forudsætninger i ens opstillinger, så kan du få dine
ønsker/svar opfyldt.
Bakterier kan fordoble deres antal ved celledeling på en time, under de
rette betingelser. Herfra nedsættes delingen under nedgraderede vilkår,
kommende fra bl.a. temperatur, antal type, næring m.m.
En ret ukontrollabel størrelse, men udviklingen kan ikke undgås
Mvh/Harding
Post by Jan RasmussenEr der nogen der ved eller har overvejet hvor lang tid det normalt vil
tage
Tager en lystæt 25 liters dunk diesel med udluftning og hælder en liter
vand
i og stiller den ud på terressen, med omstændigheder som det Danske klima?
Der er sikkert mange omstændigheder og forskelligheder man kan indrage,
ofte
starter nogle med at sige "Det kommer an på" (i øvrigt et
frygteligt
ordvalg
i mine ører)
men der er altid en gennemsnitlig ca. tid, og det er den erfaring jeg
eftersøger... Hmm, fik jeg sagt det klart nok!!! ;o)
Mvh
JR