Jeg laver typisk ruter både i Seapilot og i OpenCpn - OpenCpn synes jeg er at foretrække, men der har jeg ikke altid kort. Ruterne fra begge programmer eksporterer jeg til en mappe på C: drevet (i roden), idet nogle programmer kræver dette for at virke (fx. GPSbabel hvis jeg husker rigtigt). Men hvis jeg vil åbne en rute i Seapilot uden at få fejlmeddelelse kræver det blot at Seapilot kører på forhånd, så går det her hos mig helt fint. At Seapilots håndtering af ruterne så er ret håbløs er en anden sag.
- hvis jeg eksporterer en rute der allerede findes i Seapilot, så bliver den bare lagt nederst i listen (ikke noget med at blive spurgt om jeg vil overskrive). Og så ender jeg med en liste med dubletter som så skal slettes enkeltvis med mange klik - besværligt.
- hvis jeg eksporterer en rute fra Seapilot (gennem at sende mail til mig selv) så bliver den omdøbt til noget håbløst - hvor jeg så bagefter skal omdøbe til rigtigt navn.
I øvrigt har jeg fundet ud af, at programmet EasyGPS kan uploade hele mit rutebibliotek til Garmin 128 i et hug - det er lidt fikst.
/HH