Hej Henning,
De behøves ikke at være den bedste løsning.
Afhængig af hvor stramme fortøjningerne er og hvor lange de er,
har du ved din løsning et spillerum som begrænses heraf og
selvfølgelig forholdene med hvor meget vandstandsændring der
forekommer på pladsen.
Det er jo ofte at vi i Kastrup ser både som er fortøjet som du
anviser og ved lavvande hænger de kraftigt i fortøjningerne og
ved højvande trækkes båden ned i vandet.
Ved de små broer der er omkring 0,5 høje ses somme
tider "sunkne" både. De kunne ikke komme med op ved højvande og
blev bordfyldte og "sank".
Det går ud på, inden for de rammer bådpladsen tillader, og heri
indgår både broens højde pladsens længde pælenes højde og
afstandene til fastgørelsespunkterne på båden, samt pullertners
højde over vandspejlet og endelig udsvinget i
vandstandsændringen de mange faktorer som skal tages med i
vurderingen.
Vi kan have op til 1 meters vandstandsændring i Kastrup og at
lægge en forfortøjning på f.eks. 1 meter til
fastgørelsespunkterne på hhv. pullert og bro ved
middelvandstanden, hvor fortøjningerne kunne tænkes at være
vandrette, og båden dermed ligger i passende skridt afstand til
broen.
Er bådejeren ikke opmærksom på vejrforandringerne og kan
konkludere hvilken indflydelse det har på vandstandsændringer,
vil han få nogle grumme oplevelser.
Vi har i havnen tre forskellige højder på broer. De har i
forhold til vandstandsændringerne hver deres fordele og ulemper
og bådejerne der ligger her.
Derfor er det en god ide at optegne senarierne op et stykke
papir og vurdere tovlængder og fastførelsespunkter for hele
spektret af vandstandsændringer.
Det går ud på at at have størst mulig længde på tovene som
muligt og også at båden ikke i nogen situation kommer ind og
rører broen.
Dernæst vil det være bedst for ombordstigning om båden ved
lavvande ligger længst ude hvor det i den situation vil være
lettest at springe/kravle ombord. Når der er højvande gør det
til gengæld ikke noget at bådens stævn kommer ind over broen.
Herved er det lettere at trække sig op i forpulpittet.
Ligger man ved flydebro har man ikke de problemer som følge af
vandstandsændringer. Her er bådebroerne mange gange bygget for
lave; men her klares ombordstigning enten med en fast stige
monteret på broen eller monteret/påsat i stævnen.
Jeg har en sådan frontstige ombord som vi anvender når vi kommer
til havne med flydebroer om det er nødvendigt.
Da der er bovspryd på båden kan dette gå helt ind og måske lidt
ind over broen og stigen monteres fra pulpittet ned på siden
således at det også trykker/træder på bovspryddet. Med den
montering kommer det ikke ind over broen og evt. kan blive slået
af om der skulle komme bølger i havnen der får stævnen til at
bevæge sig op og ned.
Rækken af råd i forskellige fortøjningssituationer kan vi alle
bidrage med ud fra vores mange oplevelser og erfaringer gennen
mange år som bådejer.
Det er som regel den situation, at lægge til, som "beundres og
kommenteres" mest/ofte af såvel andre bådejere som besøgende i
havnen.
Det gør jo ikke noget at det foregår uden for stor tumult, i
hjemhavnen bør fortøjningerne være fæstet fast til bro og pæle
og ligge på en sådan måde at de er meget nemme at tage fat i.
Endeligt så har mange haven indført i deres reglement at der
skal laves indhalere i hver side fra pælene og ind til broen. De
er gode at kunne tage fat i ved sidevind for man bruger da ikke
bådsmandshagen til at støde fra/trække i nabobådene. Det er en
skrækkelig uskik og afstedkommer ofte skader på disse nabo både.
Har man gode og brede pladser så kan man montere et sæt fendere
på indhalerne. Herved undgår man at have fendere fast monteret
på båden Fendere samler skidt og når de kører frem og tilbage på
grund af vind og bådens vuggen så slides fribordet. Det ses især
på farvede både.
Mvh/Harding
Post by Henning RasmussenHej Michael (og Harding)
For at båden kan bevæge sig op og
ned ved skiftende vandstande, skal
fortøjningerne selvfølgelig sættes
fast på pælene, så de er vandrette
ved normal vandstand.
--
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)