Det er et af GST´s ansvarsområder at arkivere af historisk søkortsamling og opmålingskort.
GST har også som ansvarsområde at tilsikre overholdelse af internationale aftaler om søkortets udseende og indhold.
Søfartsstyrelsens område er bl.a. sejladsregulering og sikkerhed.
Hertil Kystdirektoratet de bl.a. arbejder med udførelse af kyst- og havneopgaver efter politiske aftaler herom.
Det er rigtigt at antallet af bøjer bliver mindre. Det sker på baggrund af det registrerede sejladsmønster via AIS og hændelses indrapportering.
Udlægning og driften af bøjer er forbundet med store omkostninger. Derfor vil der i fremtiden blive "udlagt" virtuelle AIS-bøjer for skibsfarten.
De kystnære områder har for skibsfarten mindre betydning i dag da skibene er blevet større og derfor ikke kan anvende de lavvandede områder, er det vel naturligt ikke fortsat bruge penge på dem.
Lystfarten kan have en interesse i at der findes bøjer i lavvandede snævre løb.
Det kræver vel et naturligt tilhørsforhold, det mangler nok for Bådeløbet der kun benyttes af lokale fiskere i roligt vejr. Det er rigtig mange år siden bøjerne ved Bådeløbet blev inddraget. Det er bedre og mere sikkert at anvende Snekkeløbet p.g.a. dybden.
I Roskilde Fjord området er det Roskilde Fjordudvalg (RFU) der har ansvaret.
Se f.eks dette referat af årsmøde den 6. april 2011 i Frederikssund:
http://www.roskildefjordudvalg.dk/Nyt%20fra%20Dan%20Kjaersgaard/110406%20referat.pdf
Her fremgår det hvem interessenterne er og hvad deres arbejdsområder er.
Bøjer bliver flyttet som følge af ændrede bundforhold, hvorfor blindt at sejle efter gamle waypoints ikke giver et navigationsgrundlag.
I det nye Pentaenius Nyt er der en beskrivelse af hændelsesforløb for en sejlerfamilie.
Først følger de efter en svensk båd i skærgården, en båd som de bedømmer har samme størrelse som deres egen; men tænker ikke på dybgangen.
Resultat en grundstødning og værftsbesøg i en måned.
På vejen hjem havde de sat kortplotteren til via autoguide at beregne en rute; men tog ikke hensyn til en sandtange der ændrer sig efter vind og vejr. Derfor holdt de manuelt lidt afstand til det lavvandede område. Bag dem lå en svensk båd, der gik på grund. Svenskeren fortalte efterfølgende at hans udstyr også havde vist at han kunne gå over tangen.
Selvom man har tekniske hjælpemidler, skal man selv holde udsyn og vurdere hvad der ligger forude.
De gamle søkort der også blev anvendt i DLS var gode og detaljerede, både på vand og på land.
De tider er forbi, der bruges nu en anden kartografi.
Det væsentlige er at det grundlag vi anvender indeholder valide data og ikke de historiske uaktuelle informationer.
Mvh/Harding
Post by HHDer kunne være ganske god mening med at gemme gamle kort med afmærkninger til brug for lystsejlads. Det der er sket med afmærkningen en lang række steder er jo at den er tilpasses den kommercielle trafik, og af sparegrunde er en lang række afmærkninger der var relevante for lystsejlere fjernet. Eksempelvis er bådeløbet i Sjællands Rev ikke længere afmærket, og i Roskilde fjord er adskillige mærker fjernet som lystsejlere var glade for.
Mange af disse mærker blev udlagt af stedkendte folk som sørgede for at der faktisk kunne sejles efter dem. Det var nyttigt, da de officielle dybdemålinger ofte er overordentlig gamle. Og med den stærkt forringede tegnekvalitet i de nye "officielle" elektroniske kort, så ville det være til god nytte at kende positionerne til de nu ikke længere udlagte mærker.
Men der er vist bare enten at udtage dem fra de gamle kort man har glemt, eller hvis man har en gammel waypointliste hvori de findes.
Hans-Henrik