Tæring i foldepropel

[Ole P.]

Jeg har konstateret noget tæring i min kun 2 sæsoner gamle foldepropel fra
Flex-O-Fold.
Se venligst de 2 billeder i dk.binaer med samme subjekt.

Det er kun det ene propelblad der er tæring i. Det andet + selve kroppen er
OK.
Farverne snyder lidt; det virker som om at der i tæringsfeltet træder kobber
frem. Sådan synes det i hvert fald.
Dybden af tæringerne er lidt svære at bedømme. De mærkes tydeligt når man
gnider en negl henover, men neglen glider let henover kanten. Kan dybden
være 0,05-0,1 mm ?

Propellen er monteret på et Yanmar sejldrev og tæringen på zinkanoden har
været helt normal.
Der er heller ikke andre skader / tæringer på drevet (som er > 15 år
gammelt) og malet med Hempels Alu-Safe.
Jeg er ret sikker på at der ikke har været klatter af kobberholdig
bundmaling på propellen, da den først er monteret efter at bunden er malet.

Kan det være materialefejl ved støbningen, eller ?
Jeg har endnu ikke reklameret til fabrikanten, da jeg lige ville høre
eksperterne herinde først.

Et lille tillægsspørgsmål:
Hvert år inden sæsonstart har jeg altid pudset propellen med Brasso el.
lign. for at få den til at skinne (lidt).
Har det nogen praktisk betydning, eller er det kun for at tilfredsstille ens
trang til at få den til at se lige så flot ud som naboens ?... :o).
Hvad der måtte sidde af ruer skal selvfølgelig fjernes.

[Bjarke Christensen]

Ville jeg gerne se, men mine udbydere har enten lukket dk.binaer eller holdt
op med at udveksle med andre.

Bjarke

Post by Ole P.
Jeg har konstateret noget tæring i min kun 2 sæsoner gamle foldepropel fra
Flex-O-Fold.
Se venligst de 2 billeder i dk.binaer med samme subjekt.
Det er kun det ene propelblad der er tæring i. Det andet + selve kroppen er
OK.
Farverne snyder lidt; det virker som om at der i tæringsfeltet træder kobber
frem. Sådan synes det i hvert fald.
Dybden af tæringerne er lidt svære at bedømme. De mærkes tydeligt når man
gnider en negl henover, men neglen glider let henover kanten. Kan dybden
være 0,05-0,1 mm ?
Propellen er monteret på et Yanmar sejldrev og tæringen på zinkanoden har
været helt normal.
Der er heller ikke andre skader / tæringer på drevet (som er > 15 år
gammelt) og malet med Hempels Alu-Safe.
Jeg er ret sikker på at der ikke har været klatter af kobberholdig
bundmaling på propellen, da den først er monteret efter at bunden er malet.
Kan det være materialefejl ved støbningen, eller ?
Jeg har endnu ikke reklameret til fabrikanten, da jeg lige ville høre
eksperterne herinde først.
Hvert år inden sæsonstart har jeg altid pudset propellen med Brasso el.
lign. for at få den til at skinne (lidt).
Har det nogen praktisk betydning, eller er det kun for at tilfredsstille ens
trang til at få den til at se lige så flot ud som naboens ?... :o).
Hvad der måtte sidde af ruer skal selvfølgelig fjernes.
--
Hilsen Ole

[Ole P.]

Post by Bjarke Christensen
Ville jeg gerne se, men mine udbydere har enten lukket dk.binaer eller
holdt op med at udveksle med andre.

Bjarke: check din mail...

[Bjarke Christensen]

Enig, det ligner afzinkning. Årsagen tør jeg ikke gætte på, men den er gal.
PKJ har muligvis en ide ....

Bjarke

Post by Ole P.

Post by Bjarke Christensen
Ville jeg gerne se, men mine udbydere har enten lukket dk.binaer eller
holdt op med at udveksle med andre.

Bjarke: check din mail...
--
hilsen Ole

[Lars Kristensen]

Post by Bjarke Christensen
Ville jeg gerne se, men mine udbydere har enten lukket dk.binaer eller holdt
op med at udveksle med andre.

Du skal bruge newsbin.cybercity.dk. Den har dk.binaer og billederne
ligger der.

- Lars

[Lars Holst]

Post by Ole P.
Jeg har konstateret noget tæring i min kun 2 sæsoner gamle foldepropel
fra Flex-O-Fold.
Se venligst de 2 billeder i dk.binaer med samme subjekt.
Det er kun det ene propelblad der er tæring i. Det andet + selve
kroppen er OK.
Farverne snyder lidt; det virker som om at der i tæringsfeltet træder
kobber frem. Sådan synes det i hvert fald.
Dybden af tæringerne er lidt svære at bedømme. De mærkes tydeligt når
man gnider en negl henover, men neglen glider let henover kanten. Kan
dybden være 0,05-0,1 mm ?
Propellen er monteret på et Yanmar sejldrev og tæringen på zinkanoden
har været helt normal.
Der er heller ikke andre skader / tæringer på drevet (som er > 15 år
gammelt) og malet med Hempels Alu-Safe.
Jeg er ret sikker på at der ikke har været klatter af kobberholdig
bundmaling på propellen, da den først er monteret efter at bunden er malet.
Kan det være materialefejl ved støbningen, eller ?
Jeg har endnu ikke reklameret til fabrikanten, da jeg lige ville høre
eksperterne herinde først.
Hvert år inden sæsonstart har jeg altid pudset propellen med Brasso
el. lign. for at få den til at skinne (lidt).
Har det nogen praktisk betydning, eller er det kun for at
tilfredsstille ens trang til at få den til at se lige så flot ud som
naboens ?... :o). Hvad der måtte sidde af ruer skal selvfølgelig
fjernes.

Det ser voldsomt ud og virker ikke rimeligt når du har haft anode
monteret.
Har den anode været monteret korrekt med bedst mulig kontakt på drevet og
tæt på propellen?
Den med Brasso har jeg ikke hørt før...:-)
Behøver en propel at skinne..........jeg mener..............den skal jo
bare virke under vand..........jeg plejer bare at børste den op med en
messingbørste for at fjerne ruer og så smører jeg den i syrefri olie.
Det har virket fint.

Jeg vil umiddelbart mene at materialet må have været urent.
Men jeg er ikke ekspert.

[Ole P.]

Post by Lars Holst
Det ser voldsomt ud og virker ikke rimeligt når du har haft anode
monteret.
Har den anode været monteret korrekt med bedst mulig kontakt på drevet og
tæt på propellen?

På et Yanmar sejldrev er der kun en måde at montere anoden på, og det er en
zinkring der monteres med 4 stk. RS bolte lige foran propellen.
Via de 4 bolte er der god elektrisk kontakt med drev og propel.

Post by Lars Holst
Behøver en propel at skinne..........jeg mener..............den skal jo
bare virke under vand..........jeg plejer bare at børste den op med en
messingbørste for at fjerne ruer og så smører jeg den i syrefri olie.
Det har virket fint.

Det vil jeg nok også bare gøre i fremtiden.

[Flemming Torp]

Post by Ole P.
Jeg har konstateret noget tæring i min kun 2 sæsoner gamle
foldepropel fra
Flex-O-Fold.
Se venligst de 2 billeder i dk.binaer med samme subjekt.
Det er kun det ene propelblad der er tæring i. Det andet + selve kroppen er
OK.
Farverne snyder lidt; det virker som om at der i tæringsfeltet træder kobber
frem. Sådan synes det i hvert fald.
Dybden af tæringerne er lidt svære at bedømme. De mærkes tydeligt når man
gnider en negl henover, men neglen glider let henover kanten. Kan dybden
være 0,05-0,1 mm ?
Propellen er monteret på et Yanmar sejldrev og tæringen på
zinkanoden har
været helt normal.
Der er heller ikke andre skader / tæringer på drevet (som er > 15 år
gammelt) og malet med Hempels Alu-Safe.
Jeg er ret sikker på at der ikke har været klatter af kobberholdig
bundmaling på propellen, da den først er monteret efter at bunden er malet.
Kan det være materialefejl ved støbningen, eller ?
Jeg har endnu ikke reklameret til fabrikanten, da jeg lige ville høre
eksperterne herinde først.
Hvert år inden sæsonstart har jeg altid pudset propellen med Brasso el.
lign. for at få den til at skinne (lidt).
Har det nogen praktisk betydning, eller er det kun for at
tilfredsstille ens
trang til at få den til at se lige så flot ud som naboens ?... :o).
Hvad der måtte sidde af ruer skal selvfølgelig fjernes.
--
Hilsen Ole

Hej Ole,

Det ser rigtig slemt ud ... På min sejlbåd sidder en trebladet Volvo
foldepropel, som jeg går ud fra er mere end ti år gammel ... Jeg har
lige slebet den ren med en fin stålbørste renset og givet "tænderne"
fedt og "gnedet" propellerne med syrefri olie - og den ser faktisk ud
som ny. Sidder på fast stålskrueaksel med en enkelt zinkanode, hvor
vel op til halvdelen forsvinder på en sæson ...
Dit fænomen tyder på materiale-fejl ... men det er bare en amatørs
vurdering fra min side ...

[Leon Hulstroem]

Hejsa...

Ja, kønt er det skutte. Jeg har faktisk aldrig set en propel med sådanne ar
efter kun 2år.
Med mindre de har været udsat for elektrolyse.

For mig ligner det selektiv korrosion (afzinkning), jeg tvivler på at du har
en skruehastighed høj nok til at det kan være erosionskorrosion.

Men vi har jo en i gruppen der har sat sig gevaldigt ind i korrosion... PKJ
burde have det på tungen.

Mvh
Leon

Post by Ole P.
Jeg har konstateret noget tæring i min kun 2 sæsoner gamle foldepropel fra
Flex-O-Fold.
Se venligst de 2 billeder i dk.binaer med samme subjekt.
Det er kun det ene propelblad der er tæring i. Det andet + selve kroppen er
OK.
Farverne snyder lidt; det virker som om at der i tæringsfeltet træder kobber
frem. Sådan synes det i hvert fald.
Dybden af tæringerne er lidt svære at bedømme. De mærkes tydeligt når man
gnider en negl henover, men neglen glider let henover kanten. Kan dybden
være 0,05-0,1 mm ?
Propellen er monteret på et Yanmar sejldrev og tæringen på zinkanoden har
været helt normal.
Der er heller ikke andre skader / tæringer på drevet (som er > 15 år
gammelt) og malet med Hempels Alu-Safe.
Jeg er ret sikker på at der ikke har været klatter af kobberholdig
bundmaling på propellen, da den først er monteret efter at bunden er malet.
Kan det være materialefejl ved støbningen, eller ?
Jeg har endnu ikke reklameret til fabrikanten, da jeg lige ville høre
eksperterne herinde først.
Hvert år inden sæsonstart har jeg altid pudset propellen med Brasso el.
lign. for at få den til at skinne (lidt).
Har det nogen praktisk betydning, eller er det kun for at tilfredsstille ens
trang til at få den til at se lige så flot ud som naboens ?... :o).
Hvad der måtte sidde af ruer skal selvfølgelig fjernes.
--
Hilsen Ole

[Flemming Torp]

Kan det tænkes, at lige netop det yderste stykke af propellen er stødt
på noget hårdt under rotation?
--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

Post by Leon Hulstroem
Hejsa...
Ja, kønt er det skutte. Jeg har faktisk aldrig set en propel med
sådanne ar efter kun 2år.
Med mindre de har været udsat for elektrolyse.
For mig ligner det selektiv korrosion (afzinkning), jeg tvivler på
at du har en skruehastighed høj nok til at det kan være
erosionskorrosion.
Men vi har jo en i gruppen der har sat sig gevaldigt ind i
korrosion... PKJ burde have det på tungen.
Mvh
Leon

Post by Ole P.
Jeg har konstateret noget tæring i min kun 2 sæsoner gamle
foldepropel fra
Flex-O-Fold.
Se venligst de 2 billeder i dk.binaer med samme subjekt.
Det er kun det ene propelblad der er tæring i. Det andet + selve kroppen er
OK.
Farverne snyder lidt; det virker som om at der i tæringsfeltet træder kobber
frem. Sådan synes det i hvert fald.
Dybden af tæringerne er lidt svære at bedømme. De mærkes tydeligt når man
gnider en negl henover, men neglen glider let henover kanten. Kan dybden
være 0,05-0,1 mm ?
Propellen er monteret på et Yanmar sejldrev og tæringen på
zinkanoden har
været helt normal.
Der er heller ikke andre skader / tæringer på drevet (som er > 15 år
gammelt) og malet med Hempels Alu-Safe.
Jeg er ret sikker på at der ikke har været klatter af kobberholdig
bundmaling på propellen, da den først er monteret efter at bunden er malet.
Kan det være materialefejl ved støbningen, eller ?
Jeg har endnu ikke reklameret til fabrikanten, da jeg lige ville høre
eksperterne herinde først.
Hvert år inden sæsonstart har jeg altid pudset propellen med Brasso el.
lign. for at få den til at skinne (lidt).
Har det nogen praktisk betydning, eller er det kun for at
tilfredsstille ens
trang til at få den til at se lige så flot ud som naboens ?... :o).
Hvad der måtte sidde af ruer skal selvfølgelig fjernes.
--
Hilsen Ole

[Peter]

Har du zink på propellen?
Går ud fra at propellen er elektrisk isoleret fra drevet.

mvh / Peter

[Ole P.]

Post by Peter
Har du zink på propellen?

Ikke på selve propellen, men en standard zinkring på drevet. Den tæres
normalt (ca. 1/4 -1/3 er væk på en sæson).

Post by Peter
Går ud fra at propellen er elektrisk isoleret fra drevet.

Nej, det er den ikke. Det var ikke nødvendigt, sagde fabrikanten af
Flex-o-fold, da jeg bestilte den.

[Harding E. Larsen (slet SJQC2)]

Hej Ole,

M.h.t. den elektriske isolering mellem skaft og propeller, så
ligger problemet helt sikkert her.
Der skal være 100% isolering mellem en propel som er 82% kobber
og så sejldrevet som er lavet af en aluminiumlegering.
Jeg tror ikke at fabrikanten har kendt de nødvendige
omstændigheder omkring installationen da han udtalte sig, eller
haft den fornødne indsigt.
Der skal både være en isolationsbøsning og isolerende
spændeskiver i et plastmateriale.
Er der ikke plads til det er det en ommer.

Mvh/Harding

ws.arrownet.dk...

Post by Peter
Har du zink på propellen?

Ikke på selve propellen, men en
standard zinkring på drevet. Den tæres
normalt (ca. 1/4 -1/3 er væk på en sæson).

Post by Peter
Går ud fra at propellen er
elektrisk isoleret fra drevet.

Nej, det er den ikke. Det var ikke
nødvendigt, sagde fabrikanten af
Flex-o-fold, da jeg bestilte den.
--
hilsen Ole

[Ole P.]

Post by Harding E. Larsen (slet SJQC2)
M.h.t. den elektriske isolering mellem skaft og propeller, så
ligger problemet helt sikkert her.
Der skal være 100% isolering mellem en propel som er 82% kobber
og så sejldrevet som er lavet af en aluminiumlegering.
Jeg tror ikke at fabrikanten har kendt de nødvendige
omstændigheder omkring installationen da han udtalte sig, eller
haft den fornødne indsigt.
Der skal både være en isolationsbøsning og isolerende
spændeskiver i et plastmateriale.

Hej Harding

Tak for dit svar, som i den grad foruroliger mig... :-)

Da jeg i sin tid bestilte propellen, fortaltalte indehaveren af Flex-O-Fold
direkte forespurgt at det slet ikke var nødvendigt at have isoleret drev fra
propeller.
Der står intet om det på deres hjemmeside: http://flexofold.dk/default.htm
Hvis det ER nødvendigt, må de jo få reklamationer på stort set alle de
propeller der er solgt til sejldrev.

Post by Harding E. Larsen (slet SJQC2)
Er der ikke plads til det er det en ommer.

- Det forstår jeg ikke helt

[Bjarke Christensen]

Harding har ret i der skal være isolation mellem propel og drev, men
Flex-o-fold har måske også fat i noget. Mange (de fleste?) S-drev har
isolering mellem de roterende ståldele og alu-huset og så er det jo mindre
nødvendigt. Men det kan jo være, at du enten har et drev uden isolation
eller at isolationen er defekt.

Prøv at måle (med en ohm-meter) mellem akslen og drevet. Du kan her:
http://www.vsb.dk/teknik/SEJLBAAD.html se hvilke værdier der bør være.

Men under alle omstændigheder ville de jo ikke skade med en ekstra
isolering, så jeg synes FlexOfolds råd er dårligt.

/Bjarke

Post by Ole P.

Post by Harding E. Larsen (slet SJQC2)
M.h.t. den elektriske isolering mellem skaft og propeller, så
ligger problemet helt sikkert her.
Der skal være 100% isolering mellem en propel som er 82% kobber
og så sejldrevet som er lavet af en aluminiumlegering.
Jeg tror ikke at fabrikanten har kendt de nødvendige
omstændigheder omkring installationen da han udtalte sig, eller
haft den fornødne indsigt.
Der skal både være en isolationsbøsning og isolerende
spændeskiver i et plastmateriale.

Hej Harding
Tak for dit svar, som i den grad foruroliger mig... :-)
Da jeg i sin tid bestilte propellen, fortaltalte indehaveren af
Flex-O-Fold direkte forespurgt at det slet ikke var nødvendigt at have
isoleret drev fra propeller.
Der står intet om det på deres hjemmeside: http://flexofold.dk/default.htm
Hvis det ER nødvendigt, må de jo få reklamationer på stort set alle de
propeller der er solgt til sejldrev.

Post by Harding E. Larsen (slet SJQC2)
Er der ikke plads til det er det en ommer.

- Det forstår jeg ikke helt
--
Hilsen Ole
(Fjern x'erne i mailadr.)

[Peter]

"Ole P." skrev i en meddelelse
- - - - - - -

Post by Ole P.

Post by Peter
Går ud fra at propellen er elektrisk isoleret fra drevet.

- - - - - - - - -

Post by Ole P.
Nej, det er den ikke. Det var ikke nødvendigt, sagde fabrikanten af
Flex-o-fold, da jeg bestilte den.
hilsen Ole

Det er måske også billigere på den måde - propellen er vel billigere end et
nyt drev :-)

Mere alvorligt. Zink på selve propellen er nok en god ide - under alle
omstændigheder. Hvordan lige på din model ved jeg ikke.

Dernæst kunne du - måske med fordel - sætte en afbryder på motorens
minus-kabel. Kan hjælpe på tæring i havn.

Håber du får løst det / Peter

[Ole P.]

Post by Peter
Mere alvorligt. Zink på selve propellen er nok en god ide - under alle
omstændigheder. Hvordan lige på din model ved jeg ikke.

Det har jeg aldrig set før.

Post by Peter
Dernæst kunne du - måske med fordel - sætte en afbryder på motorens
minus-kabel. Kan hjælpe på tæring i havn.

Det tror jeg ikke, for det eneste landstrøm jeg bruger er til en sjælden
gang opladning af akkumulatorerne via en fuldt isoleret omformer, så der er
ikke mulighed for galvanisk tæring den vej.

Post by Peter
Håber du får løst det / Peter

Tak, det håber jeg også.

[HH]

Hej,
Jeg mener også, at det er helt nødvendigt med den elektriske
isolering imellem et letmetalsdrev og en bronzepropel. Jeg valgte
Flex-O-Fold og andre lignende fra af denne årsag og valgte Volvos
propel i stedet iden den har en plastbøsning i midten. En anden ting
som måske kunne hjælpe lidt er at male propellen. Jeg giver min
bundmaling (i en flot rød farve......) som vel alt andet lige isolerer
en smule elektrisk mod søvandet. Om det er grunden eller ej, så
holder mine zinkanoder på propellen ganske godt. Ellers gætter jeg
også på en elektrisk drevet korrosion mellem propel, evt. køl og
vandet - det kan være noget meget lumsk noget. Pas meget på med at
have en beskyttelsesleder fra land ombord hvis denne er forbundet til
"nogetsomhelst"

Med sejlerhilsen
Hans-Henrik

[Ole P.]

Kan det tænkes, at lige netop det yderste stykke af propellen er stødt på
noget hårdt under rotation?

Nej det tror jeg ikke, for der er ingen mærker eller hakker fra noget hårdt
på kanten.

[Ole P.]

Jeg har skrevet et mail til Flex-O-Fold med stort set samme tekst som her,
og vedlgt de 2 billeder, så nu får vi se hvad de svarer.

Og for da h......; hvorfor har jeg ikke fået gjort noget ved det før, for
vinteren har da været lang nok til det, og nu skal vi jo snart have skivet i
vandet, helst MED propel monteret !.

[Ole P.]

Post by Ole P.
Jeg har skrevet et mail til Flex-O-Fold med stort set samme tekst som her,
og vedlgt de 2 billeder, så nu får vi se hvad de svarer.

Til alle der har bidraget med indlæg.

Jack Skrydstrup fra Flex-O-Fold har reageret prompte på min mail, og jeg
sender propellen derover i morgen, så kigger de ekspres hurtigt på det.

Problematikken med den manglende elektriske isolering som Bjarke, Harding og
Hans-Henrik (måske flere ?) har påpeget har jeg viderebragt til Jack
Skrydstrup, så nu får vi se hvad han siger.

Indtil videre tak for alle svarene; jeg skal nok vende tilbage med
resultatet.

[Harding E. Larsen (slet NRSDM)]

Hej Ole,

Det lyder da godt at Flex- O- Fold har reagret, hold dem nu fast
på at deres rådgivning har været dårlig og få dem til at levere
en ny propel og denne gang med isolationsbøsning.

Som et tillæg, vedr. galvanisk tæring så har der her på siden
været skrevet en del om emnet. Prøv på Google at skrive:
galvanisk tæring, som en af de første hits kommer der en som
hedder: HFPI Relæ, her bliver emnet vedr. ledningstrækkeriet
ombord og forbindelse til land med en "jordledning" ret grundigt
behandlet.

Mvh/Harding

s.arrownet.dk...

Post by Ole P.
Jeg har skrevet et mail til
Flex-O-Fold med stort set samme tekst som her,
og vedlgt de 2 billeder, så nu får
vi se hvad de svarer.

Til alle der har bidraget med indlæg.
Jack Skrydstrup fra Flex-O-Fold har
reageret prompte på min mail, og jeg
sender propellen derover i morgen, så
kigger de ekspres hurtigt på det.
Problematikken med den manglende
elektriske isolering som Bjarke, Harding og
Hans-Henrik (måske flere ?) har
påpeget har jeg viderebragt til Jack
Skrydstrup, så nu får vi se hvad han siger.
Indtil videre tak for alle svarene;
jeg skal nok vende tilbage med
resultatet.
--
Hilsen Ole
(Fjern x'erne i mailadr.)

[Ole P.]

"Harding E. Larsen skrev

Post by Harding E. Larsen (slet NRSDM)
Det lyder da godt at Flex- O- Fold har reagret, hold dem nu fast
på at deres rådgivning har været dårlig og få dem til at levere
en ny propel og denne gang med isolationsbøsning.

Jeg har i en følgeskrivelse nævnt at et flertal af skribenter her i
nyhedsgruppen mener at navet til propellen bør være isoleret, men jeg kan
ikke ud fra indlæggene og mit begrænsede kendskab til metaller og deres
opførsel i marine miljø, forlange det hele ombyttet til en isoleret version.

Det mystiske er jo stadigvæk at der kun er tæringer i det ene blad. Ved et
nærmere eftersyn af bladet var der på det tærede blad også mindre tæringer
lige præcis samme steder på den modsatte side af bladet.
Det tyder da på, synes jeg, at der kan være tale om materialefejl ved
fremstilling / støbning af det pågældende propelblad.
Må se hvad Flex-O-Fold finder ud af og så tage det derfra.
Nav og blade skulle være derovre på tirsdag og de har lovet at se på det
hurtigst muligt.

Post by Harding E. Larsen (slet NRSDM)
Som et tillæg, vedr. galvanisk tæring så har der her på siden
galvanisk tæring, som en af de første hits kommer der en som
hedder: HFPI Relæ, her bliver emnet vedr. ledningstrækkeriet
ombord og forbindelse til land med en "jordledning" ret grundigt
behandlet.

Jeg er klar over problematikken men den er uden relevans her, da det eneste
landstrøm jeg bruger er til periodisk opladning af akku'erne i båden, og det
foregår uden beskyttelsesjord (om det så er lovligt eller ej...).

[Jørgen]

Hej Ole

Har du overvejet om problemet kan skyldes kavitation - at du evt. kan have
haft en smule forkert stigning på propellen?
Så vidt jeg ved, er det nærmest umuligt at se forskel på resultatet af
tæring og kavitation.

Mvh
Jørgen

Post by Ole P.
Jeg har konstateret noget tæring i min kun 2 sæsoner gamle foldepropel fra
Flex-O-Fold.
Se venligst de 2 billeder i dk.binaer med samme subjekt.
Det er kun det ene propelblad der er tæring i. Det andet + selve kroppen er
OK.
Farverne snyder lidt; det virker som om at der i tæringsfeltet træder kobber
frem. Sådan synes det i hvert fald.
Dybden af tæringerne er lidt svære at bedømme. De mærkes tydeligt når man
gnider en negl henover, men neglen glider let henover kanten. Kan dybden
være 0,05-0,1 mm ?
Propellen er monteret på et Yanmar sejldrev og tæringen på zinkanoden har
været helt normal.
Der er heller ikke andre skader / tæringer på drevet (som er > 15 år
gammelt) og malet med Hempels Alu-Safe.
Jeg er ret sikker på at der ikke har været klatter af kobberholdig
bundmaling på propellen, da den først er monteret efter at bunden er malet.
Kan det være materialefejl ved støbningen, eller ?
Jeg har endnu ikke reklameret til fabrikanten, da jeg lige ville høre
eksperterne herinde først.
Hvert år inden sæsonstart har jeg altid pudset propellen med Brasso el.
lign. for at få den til at skinne (lidt).
Har det nogen praktisk betydning, eller er det kun for at tilfredsstille ens
trang til at få den til at se lige så flot ud som naboens ?... :o).
Hvad der måtte sidde af ruer skal selvfølgelig fjernes.
--
Hilsen Ole

[Ole P.]

Post by Flemming Torp
Hej Ole
Har du overvejet om problemet kan skyldes kavitation - at du evt. kan have
haft en smule forkert stigning på propellen?
Så vidt jeg ved, er det nærmest umuligt at se forskel på resultatet af
tæring og kavitation.

Hej Jørgen

Hmmm... nej, det har jeg ikke overvejet for sådanne fænomener troede jeg
ikke kunne opstå med en så lille, svag motor (7,5 HK Yanmar), der faktisk
kun bruges til havne- og bromanøvrer, samt med 3-4,5 knob, når vinden er 0
til ingenting fra skiftende retninger... :-).

Der er også 2 skribenter der har foreslået det i dk.binaer.

Jeg er ikke særlig kyndig vedr. kavitering, men skulle man så ikke kunne
fornemme rystelser eller nedsat kraft fra skruen ?, men det har jeg ikke
gjort.

Foldepropellen er den type/størrelse der er foreslået fra leverandøren efter
oplysninger om skibets og motorens størrelse og hele installationen er
standard for et Yanmar sejldrev.

Men som nævnt tidligere, så er bladene og navet sendt over til Flex-O-Fold
og de kigger på det snarest efter Påske. Hvis det med den motor og
brugsmønster stadig KAN være kavitering, vil jeg nævne det for leverandøren
hvis der bliver behov herfor.

[Bjarke Christensen]

Post by Ole P.

Post by Flemming Torp
Hej Ole
Har du overvejet om problemet kan skyldes kavitation - at du evt. kan have
haft en smule forkert stigning på propellen?
Så vidt jeg ved, er det nærmest umuligt at se forskel på resultatet af
tæring og kavitation.

Hej Jørgen
Hmmm... nej, det har jeg ikke overvejet for sådanne fænomener troede jeg
ikke kunne opstå med en så lille, svag motor (7,5 HK Yanmar), der faktisk
kun bruges til havne- og bromanøvrer, samt med 3-4,5 knob, når vinden er 0
til ingenting fra skiftende retninger... :-).
Der er også 2 skribenter der har foreslået det i dk.binaer.
Jeg er ikke særlig kyndig vedr. kavitering, men skulle man så ikke kunne
fornemme rystelser eller nedsat kraft fra skruen ?, men det har jeg ikke
gjort.
Foldepropellen er den type/størrelse der er foreslået fra leverandøren
efter oplysninger om skibets og motorens størrelse og hele installationen
er standard for et Yanmar sejldrev.
Men som nævnt tidligere, så er bladene og navet sendt over til Flex-O-Fold
og de kigger på det snarest efter Påske. Hvis det med den motor og
brugsmønster stadig KAN være kavitering, vil jeg nævne det for
leverandøren hvis der bliver behov herfor.
--
Hilsen Ole
(Fjern x'erne i mailadr.)

[Bjarke Christensen]

Jeg må indrømme jeg har et hul i min viden her.

Medens vi venter på flex-o-fold's reaktion er der så ikke en der kan give
mig et "harding-agtigt" svar på hvorfor kavitation ødelægger materialet ?
Hvordan få kavitationen zinken ud af legeringen ?

Bjarke

Post by Ole P.

Post by Flemming Torp
Hej Ole
Har du overvejet om problemet kan skyldes kavitation - at du evt. kan have
haft en smule forkert stigning på propellen?
Så vidt jeg ved, er det nærmest umuligt at se forskel på resultatet af
tæring og kavitation.

Hej Jørgen
Hmmm... nej, det har jeg ikke overvejet for sådanne fænomener troede jeg
ikke kunne opstå med en så lille, svag motor (7,5 HK Yanmar), der faktisk
kun bruges til havne- og bromanøvrer, samt med 3-4,5 knob, når vinden er 0
til ingenting fra skiftende retninger... :-).
Der er også 2 skribenter der har foreslået det i dk.binaer.
Jeg er ikke særlig kyndig vedr. kavitering, men skulle man så ikke kunne
fornemme rystelser eller nedsat kraft fra skruen ?, men det har jeg ikke
gjort.
Foldepropellen er den type/størrelse der er foreslået fra leverandøren
efter oplysninger om skibets og motorens størrelse og hele installationen
er standard for et Yanmar sejldrev.
Men som nævnt tidligere, så er bladene og navet sendt over til Flex-O-Fold
og de kigger på det snarest efter Påske. Hvis det med den motor og
brugsmønster stadig KAN være kavitering, vil jeg nævne det for
leverandøren hvis der bliver behov herfor.
--
Hilsen Ole
(Fjern x'erne i mailadr.)

[Leon Hulstroem]

Post by Bjarke Christensen
Medens vi venter på flex-o-fold's reaktion er der så ikke en der kan give
mig et "harding-agtigt" svar på hvorfor kavitation ødelægger materialet ?

Det er ike helt let... den mand er jo næsten alt vidende :-) og sætter sig
tydeligt meget grundigt ind i ting som intersserer ham...

Post by Bjarke Christensen
Hvordan få kavitationen zinken ud af legeringen ?

Det kan kavitation ikke... afzinke altså og jo det kan det, men det er
luftboblernes konstante bombardement af propellen der gør at godset
forsvinder. De "graver" sig simpelthen ned i materialet.
Undertrykket på bagsiden af propellen er så stort at den trækker ilten ud af
vandet og ind på propel-bladet.

Grunden til at jeg har sat mig lidt ind i Kavitationserrosion er at jeg har
prøvet det på egen propel, min vandskibåd med 1:1 gearing giver en propel
hastighed på op til 5500omdr.
Der kunne jeg år for år se at det var samme sted, der blev slidt mere og
mere.
Propellen var i perfekt stand, faktisk som ny over alt, bare ikke lige der
hvor luftboblerne ramte hver gang.

Den led også af dårlig kvalitet messing på bundproppen og styrefinnerne (det
meget tidligere omtalte "PKJ-emne") kraftig afzinkning, trods tærerzink.

Mvh
Leon

[Harding E. Larsen (slet XRF6G)]

Post by Leon Hulstroem

Post by Bjarke Christensen
Medens vi venter på flex-o-fold's
reaktion er der så ikke en der kan give
mig et "harding-agtigt" svar på
hvorfor kavitation ødelægger materialet ?

Det er ike helt let... den mand er jo
næsten alt vidende :-) og sætter sig
tydeligt meget grundigt ind i ting som
intersserer ham...

Post by Bjarke Christensen
Hvordan få kavitationen zinken ud af legeringen ?

Det kan kavitation ikke... afzinke
altså og jo det kan det, men det er
luftboblernes konstante bombardement
af propellen der gør at godset
forsvinder. De "graver" sig simpelthen
ned i materialet.
Undertrykket på bagsiden af propellen
er så stort at den trækker ilten ud af
vandet og ind på propel-bladet.
Grunden til at jeg har sat mig lidt
ind i Kavitationserrosion er at jeg har
prøvet det på egen propel, min
vandskibåd med 1:1 gearing giver en propel
hastighed på op til 5500omdr.
Der kunne jeg år for år se at det var
samme sted, der blev slidt mere og
mere.
Propellen var i perfekt stand, faktisk
som ny over alt, bare ikke lige der
hvor luftboblerne ramte hver gang.
Den led også af dårlig kvalitet
messing på bundproppen og
styrefinnerne (det
meget tidligere omtalte "PKJ-emne")
kraftig afzinkning, trods tærerzink.
Mvh
Leon

[Harding E. Larsen (slet YSWK9)]

Hej,

Kavitation opstår når en væske udsættes for et lavt tryk over en
tærskel da vil den sprænges og tage form af et damphulrum.
Ordet Cavity på engelse betyder: hulhed, hulrum.
Når et lokalt omgivende tryk på et punkt i væsken falder til
under væskens damptryk ved den lokale omgivende temperatur, kan
væsken undergå en faseændring og skaber store tomrum, der
betegnes som kavitations bobler.
Den fysiske proces af kavitation er tilnærmeligvis den samme som
når vandet koger. Hovedforskellen er hvordan faseeffekten tager
effekt.
Kavitation er i mange tilfælde utilsigtede hændelser.
I propeller og pumper forårsager kavitationen meget støj,
ødelæggelse af komponenterne, vibrationer og tab af effektivitet.
Når en kavitations boble kolapser fokuseres væskeenergien til
meget små volumen. Herved, ved at frembringe pletter med høj
temperatur og chokbølger, har vi kilden til støjen.
Når propelbladene bevæger sig rundt i vandet sker der en væske
accelleration rundt om og bag bladene. Jo hurtigere bladene
bevæges rundt, des lavere bliver trykket.
Når grænsen for damptrykket nås, vil vandet fordampe og der
frembringes små luftbobler. Dette er kavitation.
Når boblerne kolapser senere, giver de typisk meget stærke
chokbølger i væsken, som både er hørbar og giver ødelæggelse af
bladene.
Da væsken ikke kan trykkes sammen, bliver trykket direkte
overført til bladenes overflade. Det vil på sigt medføre at der
bankes huller i overfladen og er legeringen meget uhomogen vil
de blødeste partier forsvinde først. (Dårligt blandede
materialer inden støbningen er den væsentligste grund her).

M.h.t. kavitation i motorer så opstår de i højkomprimerede
maskiner med underdimmensionerede cylindervægge. Resultatet er
pit huller i cylindervæggen der vil tillade kølevæsken af lække
ind i cylinderen.

Kavitation kan skam også bruges positivt i
ultralydsrensemaskiner, hvor netop den kaviterende effekt
anvendes til at fjerne snavs fra overfladen af emnet.
Kavitation anvendes også på superkaviterende topedoer. Her
fremstilles kavitationsboblerne med det formål at eliminere
kontakten til vandet og derfor kan disse topedoer bevæge sig
meget hurtigt under vandet, endda med supersonisk hastighed.

Leon min ringe viden er indsamlet gennem 38 år i flyindustrien.
Fly er i deres meget komplexe natur, grundlag for meget seriøs
behandling af alle aspekter for flyenes driftssikkerhed.
Emnet kavitation har jeg gennem en årrække arbejdet meget med i
form af renseudstyr til rensning af finmekaniske emner. Der har
været forsket meget i at rensemaskinerne ud over høj
effektivitet, afgav så lidt spild til omgivelserne og at
væskerne gennemgik kontinuerlige renseprocesser for at holde
udgifterne nede. Det er ikke ualmindeligt at væskerne koster
mellem 60 og 120 kr kiloet. De har en vægtfylde på ca 1,5.
Når emnerne var renset skulle de også smøres, både med de
rigtige smøremidler og i den rigtige mængde, således at
friktionen var minimal. Det endte med at jeg fik udvirket en
Mil. Spec. for området.
I de sidste 15 år har jeg ud over mit speciale, elektriske
forbindelser og afprøvnings- og måleudstyr, været koordinator
mod vores kunder og deltaget i alle møder vedr. vedligeholdelse
af deres fly. Det giver en god indsigt i de mange
forskelligartede funktioner og fejlområder og rigtig mange af
disse problemområder kan direkte overføres til vedligeholdelsen
af vores både.
Materialerne opfører sig på samme måde, det er kun viljen og
evnen til vedligeholdelse, som er forskelligartet. Ved flydrift
er dette meget mere systematiseret og det overvåges konstant af
flyselskaberne, flyfabrikanter og myndighederne.
Det er en meget interessant verden at arbejde i.

Mvh/Harding

Post by Leon Hulstroem

Post by Bjarke Christensen
Medens vi venter på flex-o-fold's
reaktion er der så ikke en der kan give
mig et "harding-agtigt" svar på
hvorfor kavitation ødelægger materialet ?

Det er ike helt let... den mand er jo
næsten alt vidende :-) og sætter sig
tydeligt meget grundigt ind i ting som
intersserer ham...

Post by Bjarke Christensen
Hvordan få kavitationen zinken ud af legeringen ?

Det kan kavitation ikke... afzinke
altså og jo det kan det, men det er
luftboblernes konstante bombardement
af propellen der gør at godset
forsvinder. De "graver" sig simpelthen
ned i materialet.
Undertrykket på bagsiden af propellen
er så stort at den trækker ilten ud af
vandet og ind på propel-bladet.
Grunden til at jeg har sat mig lidt
ind i Kavitationserrosion er at jeg har
prøvet det på egen propel, min
vandskibåd med 1:1 gearing giver en propel
hastighed på op til 5500omdr.
Der kunne jeg år for år se at det var
samme sted, der blev slidt mere og
mere.
Propellen var i perfekt stand, faktisk
som ny over alt, bare ikke lige der
hvor luftboblerne ramte hver gang.
Den led også af dårlig kvalitet
messing på bundproppen og
styrefinnerne (det
meget tidligere omtalte "PKJ-emne")
kraftig afzinkning, trods tærerzink.
Mvh
Leon

[Bjarke Christensen]

OK, glimrende forklaring. Jeg forstår nu er kavitationsskader er mekaniske
skader.

Tak.

Bjarke

Post by Harding E. Larsen (slet YSWK9)
Hej,
Kavitation opstår når en væske udsættes for et lavt tryk over en
tærskel da vil den sprænges og tage form af et damphulrum.
Ordet Cavity på engelse betyder: hulhed, hulrum.
Når et lokalt omgivende tryk på et punkt i væsken falder til
under væskens damptryk ved den lokale omgivende temperatur, kan
væsken undergå en faseændring og skaber store tomrum, der
betegnes som kavitations bobler.
Den fysiske proces af kavitation er tilnærmeligvis den samme som
når vandet koger. Hovedforskellen er hvordan faseeffekten tager
effekt.
Kavitation er i mange tilfælde utilsigtede hændelser.
I propeller og pumper forårsager kavitationen meget støj,
ødelæggelse af komponenterne, vibrationer og tab af effektivitet.
Når en kavitations boble kolapser fokuseres væskeenergien til
meget små volumen. Herved, ved at frembringe pletter med høj
temperatur og chokbølger, har vi kilden til støjen.
Når propelbladene bevæger sig rundt i vandet sker der en væske
accelleration rundt om og bag bladene. Jo hurtigere bladene
bevæges rundt, des lavere bliver trykket.
Når grænsen for damptrykket nås, vil vandet fordampe og der
frembringes små luftbobler. Dette er kavitation.
Når boblerne kolapser senere, giver de typisk meget stærke
chokbølger i væsken, som både er hørbar og giver ødelæggelse af
bladene.
Da væsken ikke kan trykkes sammen, bliver trykket direkte
overført til bladenes overflade. Det vil på sigt medføre at der
bankes huller i overfladen og er legeringen meget uhomogen vil
de blødeste partier forsvinde først. (Dårligt blandede
materialer inden støbningen er den væsentligste grund her).
M.h.t. kavitation i motorer så opstår de i højkomprimerede
maskiner med underdimmensionerede cylindervægge. Resultatet er
pit huller i cylindervæggen der vil tillade kølevæsken af lække
ind i cylinderen.
Kavitation kan skam også bruges positivt i
ultralydsrensemaskiner, hvor netop den kaviterende effekt
anvendes til at fjerne snavs fra overfladen af emnet.
Kavitation anvendes også på superkaviterende topedoer. Her
fremstilles kavitationsboblerne med det formål at eliminere
kontakten til vandet og derfor kan disse topedoer bevæge sig
meget hurtigt under vandet, endda med supersonisk hastighed.
Leon min ringe viden er indsamlet gennem 38 år i flyindustrien.
Fly er i deres meget komplexe natur, grundlag for meget seriøs
behandling af alle aspekter for flyenes driftssikkerhed.
Emnet kavitation har jeg gennem en årrække arbejdet meget med i
form af renseudstyr til rensning af finmekaniske emner. Der har
været forsket meget i at rensemaskinerne ud over høj
effektivitet, afgav så lidt spild til omgivelserne og at
væskerne gennemgik kontinuerlige renseprocesser for at holde
udgifterne nede. Det er ikke ualmindeligt at væskerne koster
mellem 60 og 120 kr kiloet. De har en vægtfylde på ca 1,5.
Når emnerne var renset skulle de også smøres, både med de
rigtige smøremidler og i den rigtige mængde, således at
friktionen var minimal. Det endte med at jeg fik udvirket en
Mil. Spec. for området.
I de sidste 15 år har jeg ud over mit speciale, elektriske
forbindelser og afprøvnings- og måleudstyr, været koordinator
mod vores kunder og deltaget i alle møder vedr. vedligeholdelse
af deres fly. Det giver en god indsigt i de mange
forskelligartede funktioner og fejlområder og rigtig mange af
disse problemområder kan direkte overføres til vedligeholdelsen
af vores både.
Materialerne opfører sig på samme måde, det er kun viljen og
evnen til vedligeholdelse, som er forskelligartet. Ved flydrift
er dette meget mere systematiseret og det overvåges konstant af
flyselskaberne, flyfabrikanter og myndighederne.
Det er en meget interessant verden at arbejde i.
Mvh/Harding

Post by Leon Hulstroem

Post by Bjarke Christensen
Medens vi venter på flex-o-fold's
reaktion er der så ikke en der kan give
mig et "harding-agtigt" svar på
hvorfor kavitation ødelægger materialet ?

Det er ike helt let... den mand er jo
næsten alt vidende :-) og sætter sig
tydeligt meget grundigt ind i ting som
intersserer ham...

Post by Bjarke Christensen
Hvordan få kavitationen zinken ud af legeringen ?

Det kan kavitation ikke... afzinke
altså og jo det kan det, men det er
luftboblernes konstante bombardement
af propellen der gør at godset
forsvinder. De "graver" sig simpelthen
ned i materialet.
Undertrykket på bagsiden af propellen
er så stort at den trækker ilten ud af
vandet og ind på propel-bladet.
Grunden til at jeg har sat mig lidt
ind i Kavitationserrosion er at jeg har
prøvet det på egen propel, min
vandskibåd med 1:1 gearing giver en propel
hastighed på op til 5500omdr.
Der kunne jeg år for år se at det var
samme sted, der blev slidt mere og
mere.
Propellen var i perfekt stand, faktisk
som ny over alt, bare ikke lige der
hvor luftboblerne ramte hver gang.
Den led også af dårlig kvalitet
messing på bundproppen og
styrefinnerne (det
meget tidligere omtalte "PKJ-emne")
kraftig afzinkning, trods tærerzink.
Mvh
Leon

[Flemming Torp]

Ja, det er interessant og lærerigt at få grundig en
"Harding-forklaring" ...

Men er konklusionen på Oles "tæringsproblem" så materialefejl?
Propelkonstruktionsfejl? Forkert propel til båden? Eller kan det
skyldes andre forhold? Og hvorfor er det tilsyneladende kun den ene
propel? Og hvad kan man gøre for at undgå at ens bådepropel
"kavierer"? Vil man ikke være i tvivl, hvis man har en "kaviererende
propel"?

På forhånd tak til Harding ...
--
Flemming Torp - hvis foldepropel nu befinder sig et par fod under
Øresunds overflade ... ...
'kun en tåbe frygter ikke haven'

Post by Bjarke Christensen
OK, glimrende forklaring. Jeg forstår nu er kavitationsskader er
mekaniske skader.
Tak.
Bjarke

Hej,

SNIP

[Jørgen]

Hej Flemming

Jeg skal på ingen måde forsøge at give et "Harding-svar". Men nej, som
udgangspunkt kan der vel næppe siges at være tale om en materialefejl. Selv
det bedste materiale kan vel under optimalt dårlige forhold blive ramt såvel
galvanisk tæring som kavitation - eller mekanisk tæring, som Harding ret
præcist beskriver det.
Men skal man være absolut pedandisk omkring det, ja - så må dårlige
materialer vel som udgangspunkt være mere udsatte overfor de andre faktorer.
Jeg vil ikke påberåbe mig nogen som helst form for ekspertise omkring
emnet - jeg kom bare med det som et lille indspark i debatten. Men jeg vil
ikke tro, at man som udgangspunkt kan regne med, at det kan mærkes, hvis der
sker en kavitering.
Bare mit pip.
Mvh
Jørgen

Post by Flemming Torp
Ja, det er interessant og lærerigt at få grundig en
"Harding-forklaring" ...
Men er konklusionen på Oles "tæringsproblem" så materialefejl?
Propelkonstruktionsfejl? Forkert propel til båden? Eller kan det
skyldes andre forhold? Og hvorfor er det tilsyneladende kun den ene
propel? Og hvad kan man gøre for at undgå at ens bådepropel
"kavierer"? Vil man ikke være i tvivl, hvis man har en "kaviererende
propel"?
På forhånd tak til Harding ...
--
Flemming Torp - hvis foldepropel nu befinder sig et par fod under
Øresunds overflade ... ...
'kun en tåbe frygter ikke haven'

Post by Bjarke Christensen
OK, glimrende forklaring. Jeg forstår nu er kavitationsskader er
mekaniske skader.
Tak.
Bjarke

Hej,

SNIP

[Flemming Torp]

Hej Jørgen,

Tak for kommentar.
Det, jeg ikke kan forstå er, hvordan det kan ske efter - er det - to
års benyttelse?
Og, hvad kan/bør man gør for at undgå det? Og hvad er "optimalt
dårlige forhold"?
Jeg sætter bare en ny zinkanode på skrueakslen og rengør propellen og
smører den i syrefrit olie og giver den noget fedt til
"tænderne/lejerne" ... og det er så det ...

Vi har i elleve år sejlet en Ballad fra '73 med en mere end tyve år
gammel to-bladet foldepropel fra Gori uden den mindste tæring ... Er
nu udskiftet til en trebladet Volvo, men det hang sammen med
installation af ny motor og ønsket om bedre manøvreringsevne ved bak
... og havde intet med tæring af propellen at gøre.
--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

Post by Jørgen
Hej Flemming
Jeg skal på ingen måde forsøge at give et "Harding-svar". Men nej, som
udgangspunkt kan der vel næppe siges at være tale om en
materialefejl. Selv
det bedste materiale kan vel under optimalt dårlige forhold blive ramt såvel
galvanisk tæring som kavitation - eller mekanisk tæring, som Harding ret
præcist beskriver det.
Men skal man være absolut pedandisk omkring det, ja - så må dårlige
materialer vel som udgangspunkt være mere udsatte overfor de andre faktorer.
Jeg vil ikke påberåbe mig nogen som helst form for ekspertise omkring
emnet - jeg kom bare med det som et lille indspark i debatten. Men jeg vil
ikke tro, at man som udgangspunkt kan regne med, at det kan mærkes, hvis der
sker en kavitering.
Bare mit pip.
Mvh
Jørgen

Post by Flemming Torp
Ja, det er interessant og lærerigt at få grundig en
"Harding-forklaring" ...
Men er konklusionen på Oles "tæringsproblem" så materialefejl?
Propelkonstruktionsfejl? Forkert propel til båden? Eller kan det
skyldes andre forhold? Og hvorfor er det tilsyneladende kun den ene
propel? Og hvad kan man gøre for at undgå at ens bådepropel
"kavierer"? Vil man ikke være i tvivl, hvis man har en
"kaviererende
propel"?

[Harding E. Larsen (slet N2ZIM)]

Hej alle,

Kavitation fra en roterende propel kan høres og mærkes tydeligt.
Prøv bare at slå bak medens båden sejler frem og hør og mærk de
kraftige rystelser. De kommer ikke bare fordi vandet kraftigt
trykkes mod bådbunden. Det er luften i vandet der frigøres som
store kavitationbobler, og det støjer.
Emnet kavitation blev bragt op i tråden og skulle derfor have et
par kommentarer med på vejen.
De skader som er kommet på Ole P.´s propel stammer med stor
sandsynlighed ikke fra kavitation, der forekommer kun på
propeller som normalt anvendes betydeligt mere end det Oles
propel har præsteret.
Fejlen ligger med stor sandsynlighed begravet i den manglende
elektrisk isolerende konstruktion. Mangler denne isolation er
der kontant afregning fra dag ét, hvor båden sættes i vandet og
til båden er på land igen.

Sammenligningen med den gamle Gori på Balladen har ikke den
store relevans. Konstruktionerne er meget forskellige, men
bakegenskaberne vil blive meget forbedrede i forhold til den
gamle Gori på Flemmings båd, ingen tvivl om det.

Mvh/Harding

Post by Flemming Torp
Hej Jørgen,
Tak for kommentar.
Det, jeg ikke kan forstå er,
hvordan det kan ske efter - er det - to
års benyttelse?
Og, hvad kan/bør man gør for at
undgå det? Og hvad er "optimalt
dårlige forhold"?
Jeg sætter bare en ny zinkanode på
skrueakslen og rengør propellen og
smører den i syrefrit olie og giver
den noget fedt til
"tænderne/lejerne" ... og det er så det ...
Vi har i elleve år sejlet en Ballad
fra '73 med en mere end tyve år
gammel to-bladet foldepropel fra
Gori uden den mindste tæring ... Er
nu udskiftet til en trebladet
Volvo, men det hang sammen med
installation af ny motor og ønsket
om bedre manøvreringsevne ved bak
... og havde intet med tæring af
propellen at gøre.
--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'
02.dk.telia.net...

Post by Jørgen
Hej Flemming
Jeg skal på ingen måde forsøge at
give et "Harding-svar". Men nej,
som
udgangspunkt kan der vel næppe
siges at være tale om en
materialefejl. Selv
det bedste materiale kan vel
under optimalt dårlige forhold blive
ramt såvel
galvanisk tæring som kavitation -
eller mekanisk tæring, som Harding
ret
præcist beskriver det.
Men skal man være absolut
pedandisk omkring det, ja - så må dårlige
materialer vel som udgangspunkt
være mere udsatte overfor de andre
faktorer.
Jeg vil ikke påberåbe mig nogen
som helst form for ekspertise
omkring
emnet - jeg kom bare med det som
et lille indspark i debatten. Men
jeg vil
ikke tro, at man som udgangspunkt
kan regne med, at det kan mærkes,
hvis der
sker en kavitering.
Bare mit pip.
Mvh
Jørgen
"Flemming Torp"
<fletopkanelbolle2rp.danmark>
d11.news.tele.dk...

Post by Flemming Torp
Ja, det er interessant og
lærerigt at få grundig en
"Harding-forklaring" ...
Men er konklusionen på Oles
"tæringsproblem" så
materialefejl?
Propelkonstruktionsfejl? Forkert
propel til båden? Eller kan det
skyldes andre forhold? Og
hvorfor er det tilsyneladende kun den ene
propel? Og hvad kan man gøre for
at undgå at ens bådepropel
"kavierer"? Vil man ikke være i
tvivl, hvis man har en
"kaviererende
propel"?

[Steffen Skov]

Post by Harding E. Larsen (slet YSWK9)
Hej,
Kavitation opstår når en væske udsættes for et lavt tryk over en
tærskel da vil den sprænges og tage form af et damphulrum.
Ordet Cavity på engelse betyder: hulhed, hulrum.
Når et lokalt omgivende tryk på et punkt i væsken falder til
under væskens damptryk ved den lokale omgivende temperatur, kan
væsken undergå en faseændring og skaber store tomrum, der
betegnes som kavitations bobler.
Den fysiske proces af kavitation er tilnærmeligvis den samme som
når vandet koger. Hovedforskellen er hvordan faseeffekten tager
effekt.
Kavitation er i mange tilfælde utilsigtede hændelser.

KLIP
Hej og god påske
I aftes så jeg et program på National Geographic Chanal, om hvordan stor
mængder vand i høj hastighed gebærder sig og behandler undergrunden.
Forklaringerne i denne tråd har været gode og mange, men jeg har stadig ikke
forstået hvad kaviation egenligt er. Men efter at have set programmet i går,
gik det hele op i en højere enhed. Desværre har de ikke en videosekvens af
programmet på deres hjemmeside, men det bliver genudsendt (se nedenfor).
Til jer der ikke kan modtage kanalen, vil jeg prøve at optage sekvensen om
dannelse af "Jættehuller" og uploade den i dk.binaer.

Søndag den 16. april.
16.00 Jordrystelser: Megaoversvømmelse

En 15 meter høj bølge af vand skyller igennem staten Washington og ændrer
landskabet for altid. Men hvor kom vandet fra? Videnskabsfolkene undersøger
et 12:000 år gammelt mysterium.

Bliver også vist

17 april, 04.00
17 april, 14.00
17 april, 19.00
20 april, 16.00
25 april, 22.00
26 april, 01.00

Hilsen
Steffen

[Steffen Skov]

Post by Steffen Skov
Til jer der ikke kan modtage kanalen, vil jeg prøve at optage sekvensen om
dannelse af "Jættehuller" og uploade den i dk.binaer.

Så lykkedes det, om end kun i S/H da jeg endnu ikke har lært
finurlighederne i mit nye TV-kort. Det blev en tung baby på 22 Mb, så I skal
ikke forsøge med 56 Kb modem. Men filmsekvensen ligger nu i dk.binaer, og
den er værd at se.
Hilsen
Steffen

[Flemming Torp]

Post by Steffen Skov

Post by Steffen Skov
Til jer der ikke kan modtage kanalen, vil jeg prøve at optage
sekvensen om dannelse af "Jættehuller" og uploade den i dk.binaer.

Så lykkedes det, om end kun i S/H da jeg endnu ikke har lært
finurlighederne i mit nye TV-kort. Det blev en tung baby på 22 Mb,
så I skal ikke forsøge med 56 Kb modem. Men filmsekvensen ligger nu
i dk.binaer, og den er værd at se.
Hilsen
Steffen
--
"Havet bringer hvert menneske nyt håb, som
søvnen bringer drømme."
C. Columbus

Steffen, tak for din udholdenhed ... der skal nu også en vis portion
tålmod i modtagerenden ;o)...
Men du har ret - seeing is believing ... Nu har også jeg fået bedre
styr på begrebet kaviation og de enorme kræfter, der ligger gemt i
dette fænomen - herunder tæring ...

[Leon Hulstroem]

Post by Jørgen
Har du overvejet om problemet kan skyldes kavitation - at du evt. kan have
haft en smule forkert stigning på propellen?
Så vidt jeg ved, er det nærmest umuligt at se forskel på resultatet af
tæring og kavitation.

Erosionskorrosion (strømningskorrosion) kan faktisk være følgeskaden af
kavitation. Erosionskorrosion kan nemmelig kun forkomme når der er ilt
omkring materialet og når strømningshastigheden er høj nok.
Kavitation er vandfordampning på bagsiden af propellen (pga. den store
trykforskel) og det kan som øverst skrevet, skyldes en forkert stigning
eller defekt propel
Det gør så at det kun er på bagsiden at skaden forkommer.

Men det er typisk noget man ser i ventiler, hvor en luftboble har ligget og
roteret/vibreret samme sted i meget lang tid.

Defekter der kun skyldes kavitation (rystelse/vibrations-skader) er typisk
revner, der fører til et brud, f.eks et knækket motor-påhæng og højtydende
dieselmotorer hvor der kommer vand igennem cylindervægen.

Når en båd kaviter er man slet ikke i tvivl, for så kommer man ingen steder
(forholdsmæssigt) og rystelserne kan være ret voldsomme. Det er jeg ret
sikker på at du ville ha' mærket med det samme og så tager man jo automatisk
gassen lidt af.

Men Flexo-fold folkene ved sikkert godt hvad der galt når de ser den...

Mvh
Leon

[Ole P.]

Post by Leon Hulstroem
Defekter der kun skyldes kavitation (rystelse/vibrations-skader) er typisk
revner, der fører til et brud, f.eks et knækket motor-påhæng og højtydende
dieselmotorer hvor der kommer vand igennem cylindervægen.
Når en båd kaviter er man slet ikke i tvivl, for så kommer man ingen
steder (forholdsmæssigt) og rystelserne kan være ret voldsomme. Det er jeg
ret sikker på at du ville ha' mærket med det samme og så tager man jo
automatisk gassen lidt af.

Nå, med DEN forklaring, sammenholdt med det sejlmønster som jeg i forrige
indlæg ( fra d.d. kl. 07:29) beskrev, kan en defekt pga. kavitering vist
roligt udelukkes ...

Post by Leon Hulstroem
Men Flexo-fold folkene ved sikkert godt hvad der galt når de ser den...

Håber jeg virkeligt også, og med de virkeligt mange gode svar og indlæg, der
har været hidtil fra alle, føler jeg mig relativt godt klædt på til at tage
en diskussion med dem hvis det mod forventning bliver nødvendigt.

[Jørgen]

Hej Leon

Jeg tror altså ikke du har helt ret i, at man slet ikke er i tvivl om,
hvorvidt den kaviterer. Du har nok ret i, at hvis forklaringen er for høje
omdrejninger, så vil det straks forplante sig i hele båden. Men hvis
forklaringen er en forkert stigning på propellen, så vil man i de fleste
tilfælde næppe opdage det, selv om der formentlig vil være en lidt
anderledes lyd.

mvh
Jørgen

Post by Ole P.

Post by Leon Hulstroem
Defekter der kun skyldes kavitation (rystelse/vibrations-skader) er typisk
revner, der fører til et brud, f.eks et knækket motor-påhæng og højtydende
dieselmotorer hvor der kommer vand igennem cylindervægen.
Når en båd kaviter er man slet ikke i tvivl, for så kommer man ingen
steder (forholdsmæssigt) og rystelserne kan være ret voldsomme. Det er jeg
ret sikker på at du ville ha' mærket med det samme og så tager man jo
automatisk gassen lidt af.

Nå, med DEN forklaring, sammenholdt med det sejlmønster som jeg i forrige
indlæg ( fra d.d. kl. 07:29) beskrev, kan en defekt pga. kavitering vist
roligt udelukkes ...

Post by Leon Hulstroem
Men Flexo-fold folkene ved sikkert godt hvad der galt når de ser den...

Håber jeg virkeligt også, og med de virkeligt mange gode svar og indlæg, der
har været hidtil fra alle, føler jeg mig relativt godt klædt på til at tage
en diskussion med dem hvis det mod forventning bliver nødvendigt.
--
Hilsen Ole
(Fjern x'erne i mailadr.)

[Leon Hulstroem]

Post by Jørgen
Jeg tror altså ikke du har helt ret i, at man slet ikke er i tvivl om,
hvorvidt den kaviterer. Du har nok ret i, at hvis forklaringen er for høje
omdrejninger, så vil det straks forplante sig i hele båden. Men hvis
forklaringen er en forkert stigning på propellen, så vil man i de fleste
tilfælde næppe opdage det, selv om der formentlig vil være en lidt
anderledes lyd.

Hvis den nu har gjort det hele tiden fra ny, så tror man sikkert at det skal
være sådan.
Det kan tænkes at du har ret.. min erfaring er jo kun fra motorbåde, min
erfaring med sejlbåde begrænser sig stort set til joller.

Mvh
Leon
...går desperat og venter på at bådene skal komme væk fra jollepladserne, så
Hobie'en kan blive rigget til og sikke skal slæbes flere hunrede meter for
at komme i vandet.