I de snævre danske farvande er 500 meter rigtigt meget.
Rundt omkring i de danske farvande flyder der ca. 1000 lystønder og 350 bøjer uden lys. De flyttes, inddrages, erstattes med vinterafmærkning, og udlægges igen. Det sker ikke altid på den forrige position da der med AIS gennemføres et omfattende statistikarbejde for optimering og økonomisering.
Man skal også være opmærksom på at bøjen er dårligt placeret i forhold til faren som den afmærker, men placeringen i kortet er korrekt.
Bøjen er godt placeret i forhold til faren som den afmærker, men dens kartografiske placering i kortet er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Bøjen er dårligt placeret i forhold til den fare som den afmærker, og dens placering i kortet er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Når en bøjes position på havet afviger fra det kortmæssige kan årsagen være, at bøjen er drevet, at bøjen er trukket ud af position ved isforekomster eller efter påsejling. Det kan også ske, at den, der udsætter eller ombytter en bøje, ikke forankrer den nye bøje på det korrekte sted på grund af manglende nøjagtig stedbestemmelse.
Ved navigation skal der tages hensyn til, at lystønder og fyr kan være udsat for utidig slukning. Det kan ikke altid bringes i orden med det samme. Slukning af lystønder er ofte forårsaget af påsejling, hvorfor den sejlende altid bør passere disse i behørig afstand.
Farvandsvæsenet har siden år 2000 foretaget en række ændringer i farvandsafmærkningen i Limfjorden. For at få et billede af
den oplevede effekt af dette arbejde med forebyggende tiltag til forbedring af sejladssikkerheden blev der i 2008 udarbejdet en folder indeholdende en brugerundersøgelse i Limfjorden.
Folderen med brugerundersøgelsen blev udsendt til brugerne (primært lodser, havne, lystbådehavne, sejlklubber, fiskeriforeninger m.v.) i november 2008 med svarfrist den 15. december 2008. Der indløb mere end 100 besvarelser i perioden, og i den uddybende analyse, resultatanalysen, kan der læses mere om det videre arbejde med forebyggende initiativer til forbedring af sejladssikkerheden - også i relation til andre målinger af effekt på dette område.
Tilsvarende forbedringer/ændringer er sket med omlægning af sejlruterne i Kattegat.
Ved Nysted foretages ofte ændringer af sejlløbet da der her forekommer store dynamiske ændringer af havbunden.
I det kommende forår vil der ske en omlægning i Bøgestrømmen.
Afmærkning til søs er udsat for mange påvirkninger fra vejret og
søen. Desuden står den flydende afmærkning ofte i nærheden af
skibstrafikken med risiko for påsejlinger. Flydende afmærkninger
kan drive fra deres plads, især når de ligger på udsatte steder. Ved
navigation skal den sejlende derfor ikke alene stole på, at de flydende
afmærkninger ligger, hvor de skal og bør således ikke benytte
flydende afmærkning til pladsbestemmelse, men holde sig til faste
punkter som eksempelvis bundfaste fyr eller markant landkending.
I visse tilfælde kan der observeres fejl og mangler ved afmærkningen,
i forhold til hvordan den er opgivet i søkort og andre nautiske
publikationer.
Man skal også tage hensyn til projektioner i kort.
Man kan anvende forskellige projektioner i et bestemt datum. En projektion er den metode, der anvendes til at afbilde jordens tre-dimensionelle overflade over på et to-dimensionelt kort. For søkort anvendes fx Merkator projektion.
For at opsummere kan et kort være i WGS84-datum og fremlagt i Merkator-projektion, hvor GPS-modtageren kan levere Merkatorkoordinater i ED50-datum.
Hvis man ukritisk afbilder koordinater på et kort, kan positionen være flere hundrede meter forkert.
Årsagen hertil er, at der er væsentlige forskelle på den måde, hvorpå forskellige data er placeret i forhold til jordens centrum.
Det er vigtigt at navigatøren anvender samtlige nautiske publikationer, som er til rådighed i et givet område, da søkortet ikke kan indeholde alle informationer. Havnelodser, fyrlister, lodshåndbøger o.s.v. giver oplysninger om forsigtighedsregler, som navigatøren skal tage før passage eller anløb af områder, der kræver speciel opmærksomhed af navigatøren.
Hvor der er uoverensstemmelse imellem publikationer og søkort, skal navigatøren være yderst forsigtig og være opmærksom på risikoen for ufuldstændige oplysninger eller på en vanskelig situation og en hurtig manøvre. Navigatøren bør normalt rette sig efter de nyeste oplysninger,hvor der er divergerende informationer om farvandsområder.
Hver enkelt flagstat har sine egne tillægsregler i forhold til fællesreglerne udsendt af IMO.
Status for Danmark verificeret af Søfartsstyrelsen
:
For navigation er kravene til kort:
1) Opdaterede papir søkort.
2) Opdaterede ENCs i ECDIS.
ECDIS krav ved anvendelse af ENCs:
1) ECDIS på kommandobroen med ECDIS fra uafhængig energi kilde som backup.
2) ECDIS på kommandobroen med en behørig folio af opdaterede papir søkort som
backup.
Brug af privat fremstillede kort til navigation:
Brug af privat fremstillede kort er ikke til navigation.
Brug af officielle raster kort til navigation:
Officielle raster kort i ECDIS brug eller anden brug er ikke til navigation.
Endelig skal man være opmærksom på at der kan udsendes virtuelle AIS-afmærkninger der ikke optræder i de søkort man har ombord.
Heller ikke afmærkning af havbrug kan vi som sejlere være helt trygge ved, se:
http://www.dansketursejlere.dk/index.php/diverse/arkiv/2013-2/muslingefarme-truer-det-frie-farvand/
Også afmærkning i forbindelse med minerydning og skydeområder til havs vil der blive anvendt bøje afmærkning til, enten som bøjer eller virtuelle bøjer.
Vær opmærksom på at hydrografien bliver løbende forbedret med mere nøjagtige og fyldestgørende opmålinger hvad angår dybder, tidevand, strømme, kystdata etc., men dette arbejde vil aldrig blive afsluttet, da de teknologiske muligheder til stadighed ændrer sig.
Derfor skal man ikke basere sin navigation på gamle forældede publikationer.
Overstående længere indlæg er et forsøg på at komme længere rundt i emnet end de korte bemærkninger der ofte præsteres.
De ikke altid er dækkende for et emne.
Mvh/Harding
Post by Jørgen Sørensen (MUNIN)Der er vist ikke mange bøjer der bliver flyttet mere end 500 meter
(af dem der markerer de normale sejlruter)
det sker i hvert fald sjældent i Limfjorden
hvor det tilsyneladende er som for 20 år siden
(bortset fra et par enkelte undtagelser)
JS