Discussion:
Ekkolod
(for gammel til at besvare)
navigation
2015-03-14 16:06:16 UTC
Permalink
Halløj i gruppen.
Findes der mon nogen, der har erfaringer angående montering af ekkolod
med føler opsat indenbords, altså uden skroggennemgang?


Det er ikke så meget selve monteringen, jeg er interesseret i, med
derimod i hvorvidt det fungerer ordentligt i forhold til udførelsen med
skroggennemgang?

MVH

Egon
Preben
2015-03-14 16:18:54 UTC
Permalink
Hall=F8j i gruppen.
Findes der mon nogen, der har erfaringer ang=E5ende montering af ekkol=
od =
med f=F8ler opsat indenbords, alts=E5 uden skroggennemgang?
Det er ikke s=E5 meget selve monteringen, jeg er interesseret i, med =
derimod i hvorvidt det fungerer ordentligt i forhold til udf=F8relsen =
med =
skroggennemgang?
Jeg har indvendigt monteret en transducer, som ellers er beregnet til =

h=E6kmontering og det fungerer fint. Jeg har ikke oplevet problemer i de=
=

danske farvande eller andre steder. Der er jo nok forskel p=E5, hvor =

kraftigt de forskellige ekkolod sender, s=E5 m=E5ske kan det ikke altid =
lade =

sig g=F8re. Hvis du fort=E6ller hvilket ekkolod du har,
kan det v=E6re der er nogle her i gruppen, der har erfaringer med det.

-- =

mvh/Preben
navigation
2015-03-14 17:46:09 UTC
Permalink
Halløj--
Det ekkolod jeg har, har ansøgt om pension---
Det er derfor, jeg nu undersøger mulighederne for at ansætte en afløser.
Gerne uden at skulle bore nye huller og andet uhyggeligt i skroget---
Så derfor søges erfaringer med forskellige fabrikater osv.
Hvilket ekkolod er det du omtaler som selvafprøvet?

MVH

Egon
Post by Preben
Post by navigation
Halløj i gruppen.
Findes der mon nogen, der har erfaringer angående montering af ekkolod
med føler opsat indenbords, altså uden skroggennemgang?
Det er ikke så meget selve monteringen, jeg er interesseret i, med
derimod i hvorvidt det fungerer ordentligt i forhold til udførelsen
med skroggennemgang?
Jeg har indvendigt monteret en transducer, som ellers er beregnet til
hækmontering og det fungerer fint. Jeg har ikke oplevet problemer i de
danske farvande eller andre steder. Der er jo nok forskel på, hvor
kraftigt de forskellige ekkolod sender, så måske kan det ikke altid lade
sig gøre. Hvis du fortæller hvilket ekkolod du har,
kan det være der er nogle her i gruppen, der har erfaringer med det.
h***@gmail.com
2015-03-14 17:53:41 UTC
Permalink
Der var engang en der skrev:

Der skrives meget om bøtter, rør osv.
Min erfaring, fra 2 forskellige glasfiberbåde er, at det fungerer fint
ganske simpelt at trykke en god stor klat silicone ud på bunden af skibet,
og dernæst plante transduceren heri.
Aldrig haft problemer hermed.
MVH
Egon

Hvortil der blev svaret:

Silicone vil svare til at slå et søm i med en gummihammer.

/carsten

;-)))
Preben
2015-03-14 19:09:42 UTC
Permalink
Hall=F8j--
Det ekkolod jeg har, har ans=F8gt om pension---
Det er derfor, jeg nu unders=F8ger mulighederne for at ans=E6tte en af=
l=F8ser.
Gerne uden at skulle bore nye huller og andet uhyggeligt i skroget---
S=E5 derfor s=F8ges erfaringer med forskellige fabrikater osv.
Hvilket ekkolod er det du omtaler som selvafpr=F8vet?
Det er Navman, noget lignende det her bare noget =E6ldre:
http://www.htb.dk/produkter/elektronik/16413/navmantrackfish6600ny.html

-- =

mvh/Preben
Karl Erik Christensen
2015-03-14 17:46:39 UTC
Permalink
Post by navigation
Halløj i gruppen.
Findes der mon nogen, der har erfaringer angående montering af ekkolod
med føler opsat indenbords, altså uden skroggennemgang?
Det er ikke så meget selve monteringen, jeg er interesseret i, med
derimod i hvorvidt det fungerer ordentligt i forhold til udførelsen med
skroggennemgang?
MVH
Egon
Navman fungerer fint i en Albin Vega - der nok har et af de kraftigste
glasfiberskrog der findes.

Presses godt ned i en stor klat silecone - Hov, det var jo monterings
forslag :-)

Karl Erik.
Finn B. Andersen
2015-03-14 21:55:36 UTC
Permalink
Post by navigation
Halløj i gruppen.
Findes der mon nogen, der har erfaringer angående montering af ekkolod
med føler opsat indenbords, altså uden skroggennemgang?
Det er ikke så meget selve monteringen, jeg er interesseret i, med
derimod i hvorvidt det fungerer ordentligt i forhold til udførelsen med
skroggennemgang?
MVH
Egon
Det er min erfaring, at det kan fungere med transduceren anbragt i en klat tyggegummi, modellervoks eller silicone, men at det absolut virker meget mere stabilt, hvis den anbringes i et faststøbt, oliefyldt rør.
En skroggennemført transducer rækker sikkert noget længere, men for mig har det nu aldrig været ret interessant at vide, om der var 75 m eller mere til bunden.
Jeg har haft en velfungerende transducer i olierør med en bådbunds-tykkelse på mindst 2,5 cm.
OleP
2015-03-15 07:13:34 UTC
Permalink
----- Original Message -----
From: "navigation" <***@mail.dk>
Newsgroups: dk.fritid.sejlads
Sent: Saturday, March 14, 2015 5:06 PM
Subject: Ekkolod
Post by navigation
Halløj i gruppen.
Findes der mon nogen, der har erfaringer angående montering af ekkolod med
føler opsat indenbords, altså uden skroggennemgang?
Det vil normalt kunne fungere såfremt at der ikke er luftlommer i skroget
der hvor transduceren placeres.
Hvis der er f.eks. balsa som distancemateriale, vil det ikke fungere.
Luftbobler i glasfiberen vil også bremse signalet.

På min Pd26 er der distancemateriale men ikke ude i stævnen og efter lidt
prøven frem og tilbage fandt jeg et sted hvor transduceren fungerede
indenbords.
Dog med reduceret effekt. Dybder > 30 m og lavere hvis det er en meget blød
bund vises ikke. Monteringeen var i en klat epoxy med en tynd film af
husholdningsplastik imellem epoxy og transducer, så transduceren kunne tages
af uden at ødelægges.
Det har fungeret i over 10 år nu.

/mvh Ole
navigation
2015-03-15 09:55:32 UTC
Permalink
Takker for svarene.
MVH
Egon
Post by OleP
----- Original Message -----
Newsgroups: dk.fritid.sejlads
Sent: Saturday, March 14, 2015 5:06 PM
Subject: Ekkolod
Post by navigation
Halløj i gruppen.
Findes der mon nogen, der har erfaringer angående montering af ekkolod med
føler opsat indenbords, altså uden skroggennemgang?
Det vil normalt kunne fungere såfremt at der ikke er luftlommer i skroget
der hvor transduceren placeres.
Hvis der er f.eks. balsa som distancemateriale, vil det ikke fungere.
Luftbobler i glasfiberen vil også bremse signalet.
På min Pd26 er der distancemateriale men ikke ude i stævnen og efter lidt
prøven frem og tilbage fandt jeg et sted hvor transduceren fungerede
indenbords.
Dog med reduceret effekt. Dybder > 30 m og lavere hvis det er en meget blød
bund vises ikke. Monteringeen var i en klat epoxy med en tynd film af
husholdningsplastik imellem epoxy og transducer, så transduceren kunne tages
af uden at ødelægges.
Det har fungeret i over 10 år nu.
/mvh Ole
Henrik Andresen
2015-03-15 19:07:18 UTC
Permalink
Må jeg i samme anledning spørge om nogen har erfaring med transducer
indebords i stålskrog. ?

/Henrik
Post by navigation
Halløj i gruppen.
Findes der mon nogen, der har erfaringer angående montering af ekkolod
med føler opsat indenbords, altså uden skroggennemgang?
Det er ikke så meget selve monteringen, jeg er interesseret i, med
derimod i hvorvidt det fungerer ordentligt i forhold til udførelsen med
skroggennemgang?
MVH
Egon
Finn B. Andersen
2015-03-16 22:32:46 UTC
Permalink
Post by Henrik Andresen
Må jeg i samme anledning spørge om nogen har erfaring med transducer
indebords i stålskrog. ?
/Henrik
Post by navigation
Halløj i gruppen.
Findes der mon nogen, der har erfaringer angående montering af ekkolod
med føler opsat indenbords, altså uden skroggennemgang?
Det er ikke så meget selve monteringen, jeg er interesseret i, med
derimod i hvorvidt det fungerer ordentligt i forhold til udførelsen med
skroggennemgang?
MVH
Egon
Jeg tror vi er nogle stykker, der rent teoretisk vil mene, at det kan virke.
Grundlæggende må der ikke være luft imellem transduceren og vandet. Så prøv at sætte transduceren i en klat modellervoks eller tyggegummi. Jeg har haft held ved forsøg med begge dele, og det er jo nemt.
Virker det, så bliver det kun bedre, når du sætter transduceren i et oliefyldt rør.
h***@gmail.com
2015-03-17 18:17:02 UTC
Permalink
I så fald skal man nok langt ud i de teoretiske hjørner, et langt stykke fra de produkter der tilbydes bådfolket.
I manualer for disse produkter frarådes der direkte mod indvendig montering, da produkterne ikke er beregnet til fungerende funktion igennem stålplader.

Det er der flere grunde til.

Man skal især tage hensyn til to faktorer lydstrålens koncentration og største dybde man ønsker at måle.
Transducere der behandler stor energi vil udsende denne energi i et bredt udbredelsesområde.
Under lydbølgernes forplantning gennem vandet absorberes en del af den akustiske energi, det skyldes hovedsageligt den molekylære friktion mod vandet.
Hertil de mange problemer med forkert montering under anvendelse af bløde bindemidler og luft.
Dæmpningen af den akustiske energi er proportional med kvadratet på frekvensen. En fordobling af frekvensen medfører derfor en dæmpning, der bliver fire gange større.

Transduceren med et smalt strålebundt har stor rækkevidde, stor sendeeffekt, stor bund-topografi og stor opløsning.
Et bredt strålebundt kan udføres med en lille transducer og dermed en billig udgave, den er god under kraftig rulning.
Forhold man skal være opmærksom på når valg af udstyr skal bestemmes.

Sendeeffekten skal være stor for at kunne modtage et brugbart ekko; men stor sendeeffekt vil ikke nødvendigvis betyde bedre detektering og større rækkevidde.
Den maksimale akustiske intensitet der kan udstråles er begrænset af en kavitationstærskel.
Hertil skal lægges at stor sendeeffekt giver ekko fra stålbåden, der igen reflekteres mod bunden og tilbage igen. Det giver absolut ikke et brugbart éntydigt ekko.

Forsøger man sig med en indvendig montering på et stålskrog skal stålfladen være helt ren og adaptoren skal limes med epoxy uden luftbobler imellem. Transduceren monteres på adaptoren med en bestemt type Locktite. Modtageren skal være medvariabel gain-regulering for ikke at modtage uønskede ekkoer.
Dette er ikke noget bådfolket udstyr kan leve op til.

Under drift skal man desuden tage hensyn til fiskestimer, vandlag med forskellig lydhastighed, bundforhold, ferskvandskilder på havbunden, tang og andre vandplanter, kartografiske forhold o.s.v.

Der ligger mange opgaver for navigatøren ombord, en på indikatoren vist afstand til bunden, behøves, avagt antydet, ikke at være korrekt. Mange forhold spiller ind.

Mvh/Harding
Post by Finn B. Andersen
Post by Henrik Andresen
Må jeg i samme anledning spørge om nogen har erfaring med transducer
indebords i stålskrog. ?
/Henrik
Post by navigation
Halløj i gruppen.
Findes der mon nogen, der har erfaringer angående montering af ekkolod
med føler opsat indenbords, altså uden skroggennemgang?
Det er ikke så meget selve monteringen, jeg er interesseret i, med
derimod i hvorvidt det fungerer ordentligt i forhold til udførelsen med
skroggennemgang?
MVH
Egon
Jeg tror vi er nogle stykker, der rent teoretisk vil mene, at det kan virke.
Grundlæggende må der ikke være luft imellem transduceren og vandet. Så prøv at sætte transduceren i en klat modellervoks eller tyggegummi. Jeg har haft held ved forsøg med begge dele, og det er jo nemt.
Virker det, så bliver det kun bedre, når du sætter transduceren i et oliefyldt rør.
navigation
2015-03-18 15:39:18 UTC
Permalink
Jamen tak for sangen fra skrivebordet, harding.
Vi ved jo, at du ikke kender forskel på "Ligge" og "Lægge".
Det er i sig selv flovt nok, finder jeg.

Men nu spørger jeg: Hvad er det, ved ordet "Erfaring", du ikke fatter?

Faktisk er du et ganske godt exempel på, hvorfor håndværkere foretrækker
Teknikummer, frem for "Civilere"
Thi I formår jo alene at forholde Jer til teorier.
Dertil ganske uden kildekritik, har det jo vist sig..!!

Erfaring fattes i ganske.


Egon
Post by h***@gmail.com
I så fald skal man nok langt ud i de teoretiske hjørner, et langt stykke fra de produkter der tilbydes bådfolket.
I manualer for disse produkter frarådes der direkte mod indvendig montering, da produkterne ikke er beregnet til fungerende funktion igennem stålplader.
Det er der flere grunde til.
Man skal især tage hensyn til to faktorer lydstrålens koncentration og største dybde man ønsker at måle.
Transducere der behandler stor energi vil udsende denne energi i et bredt udbredelsesområde.
Under lydbølgernes forplantning gennem vandet absorberes en del af den akustiske energi, det skyldes hovedsageligt den molekylære friktion mod vandet.
Hertil de mange problemer med forkert montering under anvendelse af bløde bindemidler og luft.
Dæmpningen af den akustiske energi er proportional med kvadratet på frekvensen. En fordobling af frekvensen medfører derfor en dæmpning, der bliver fire gange større.
Transduceren med et smalt strålebundt har stor rækkevidde, stor sendeeffekt, stor bund-topografi og stor opløsning.
Et bredt strålebundt kan udføres med en lille transducer og dermed en billig udgave, den er god under kraftig rulning.
Forhold man skal være opmærksom på når valg af udstyr skal bestemmes.
Sendeeffekten skal være stor for at kunne modtage et brugbart ekko; men stor sendeeffekt vil ikke nødvendigvis betyde bedre detektering og større rækkevidde.
Den maksimale akustiske intensitet der kan udstråles er begrænset af en kavitationstærskel.
Hertil skal lægges at stor sendeeffekt giver ekko fra stålbåden, der igen reflekteres mod bunden og tilbage igen. Det giver absolut ikke et brugbart éntydigt ekko.
Forsøger man sig med en indvendig montering på et stålskrog skal stålfladen være helt ren og adaptoren skal limes med epoxy uden luftbobler imellem. Transduceren monteres på adaptoren med en bestemt type Locktite. Modtageren skal være medvariabel gain-regulering for ikke at modtage uønskede ekkoer.
Dette er ikke noget bådfolket udstyr kan leve op til.
Under drift skal man desuden tage hensyn til fiskestimer, vandlag med forskellig lydhastighed, bundforhold, ferskvandskilder på havbunden, tang og andre vandplanter, kartografiske forhold o.s.v.
Der ligger mange opgaver for navigatøren ombord, en på indikatoren vist afstand til bunden, behøves, avagt antydet, ikke at være korrekt. Mange forhold spiller ind.
Mvh/Harding
Post by Finn B. Andersen
Post by Henrik Andresen
Må jeg i samme anledning spørge om nogen har erfaring med transducer
indebords i stålskrog. ?
/Henrik
Post by navigation
Halløj i gruppen.
Findes der mon nogen, der har erfaringer angående montering af ekkolod
med føler opsat indenbords, altså uden skroggennemgang?
Det er ikke så meget selve monteringen, jeg er interesseret i, med
derimod i hvorvidt det fungerer ordentligt i forhold til udførelsen med
skroggennemgang?
MVH
Egon
Jeg tror vi er nogle stykker, der rent teoretisk vil mene, at det kan virke.
Grundlæggende må der ikke være luft imellem transduceren og vandet. Så prøv at sætte transduceren i en klat modellervoks eller tyggegummi. Jeg har haft held ved forsøg med begge dele, og det er jo nemt.
Virker det, så bliver det kun bedre, når du sætter transduceren i et oliefyldt rør.
Preben
2015-03-18 16:14:32 UTC
Permalink
Post by navigation
Jamen tak for sangen fra skrivebordet, harding.
Vi ved jo, at du ikke kender forskel p=E5 "Ligge" og "L=E6gge".
Det er i sig selv flovt nok, finder jeg.
Men nu sp=F8rger jeg: Hvad er det, ved ordet "Erfaring", du ikke fatte=
r?
Post by navigation
Faktisk er du et ganske godt exempel p=E5, hvorfor h=E5ndv=E6rkere for=
etr=E6kker =
Post by navigation
Teknikummer, frem for "Civilere"
Thi I form=E5r jo alene at forholde Jer til teorier.
Dertil ganske uden kildekritik, har det jo vist sig..!!
Erfaring fattes i ganske.
Hvis vi skal til at korrigere sproget s=E5 staves jer med lille j og ikk=
e J.
Og I skrives ikke i men I.

-- =

mvh/Preben
h***@gmail.com
2015-03-18 17:00:37 UTC
Permalink
Du har helt ret Preben.
Egon har aldrig været under mistanke for at være et intellektuelt lys.
Det er godt at lejlighedsfotografen har fået frataget bundstykket.

Mvh/Harding
Post by navigation
Jamen tak for sangen fra skrivebordet, harding.
Vi ved jo, at du ikke kender forskel på "Ligge" og "Lægge".
Det er i sig selv flovt nok, finder jeg.
Men nu spørger jeg: Hvad er det, ved ordet "Erfaring", du ikke fatter?
Faktisk er du et ganske godt exempel på, hvorfor håndværkere foretrækker
Teknikummer, frem for "Civilere"
Thi I formår jo alene at forholde Jer til teorier.
Dertil ganske uden kildekritik, har det jo vist sig..!!
Erfaring fattes i ganske.
Hvis vi skal til at korrigere sproget så staves jer med lille j og ikke J.
Og I skrives ikke i men I.
--
mvh/Preben
navigation
2015-03-18 17:37:21 UTC
Permalink
Hvad med at forholde dig til egne fejl, før du fremfører rene perfiditeter?

Egon
Post by h***@gmail.com
Du har helt ret Preben.
Egon har aldrig været under mistanke for at være et intellektuelt lys.
Det er godt at lejlighedsfotografen har fået frataget bundstykket.
Mvh/Harding
Post by navigation
Jamen tak for sangen fra skrivebordet, harding.
Vi ved jo, at du ikke kender forskel på "Ligge" og "Lægge".
Det er i sig selv flovt nok, finder jeg.
Men nu spørger jeg: Hvad er det, ved ordet "Erfaring", du ikke fatter?
Faktisk er du et ganske godt exempel på, hvorfor håndværkere foretrækker
Teknikummer, frem for "Civilere"
Thi I formår jo alene at forholde Jer til teorier.
Dertil ganske uden kildekritik, har det jo vist sig..!!
Erfaring fattes i ganske.
Hvis vi skal til at korrigere sproget så staves jer med lille j og ikke J.
Og I skrives ikke i men I.
--
mvh/Preben
h***@gmail.com
2015-03-18 18:44:18 UTC
Permalink
Ja nu kom I op på 80 mord, tankevækkende!

Mvh/Harding
Post by navigation
Hvad med at forholde dig til egne fejl, før du fremfører rene perfiditeter?
Egon
Post by h***@gmail.com
Du har helt ret Preben.
Egon har aldrig været under mistanke for at være et intellektuelt lys.
Det er godt at lejlighedsfotografen har fået frataget bundstykket.
Mvh/Harding
Post by navigation
Jamen tak for sangen fra skrivebordet, harding.
Vi ved jo, at du ikke kender forskel på "Ligge" og "Lægge".
Det er i sig selv flovt nok, finder jeg.
Men nu spørger jeg: Hvad er det, ved ordet "Erfaring", du ikke fatter?
Faktisk er du et ganske godt exempel på, hvorfor håndværkere foretrækker
Teknikummer, frem for "Civilere"
Thi I formår jo alene at forholde Jer til teorier.
Dertil ganske uden kildekritik, har det jo vist sig..!!
Erfaring fattes i ganske.
Hvis vi skal til at korrigere sproget så staves jer med lille j og ikke J.
Og I skrives ikke i men I.
--
mvh/Preben
navigation
2015-03-19 15:40:03 UTC
Permalink
Beskylder du mig for at være meddelagtig i mord?
Vær rar at uddybe dette lidt nærmere..

Egon
Post by h***@gmail.com
Ja nu kom I op på 80 mord, tankevækkende!
Mvh/Harding
Post by navigation
Hvad med at forholde dig til egne fejl, før du fremfører rene perfiditeter?
Egon
Post by h***@gmail.com
Du har helt ret Preben.
Egon har aldrig været under mistanke for at være et intellektuelt lys.
Det er godt at lejlighedsfotografen har fået frataget bundstykket.
Mvh/Harding
Post by navigation
Jamen tak for sangen fra skrivebordet, harding.
Vi ved jo, at du ikke kender forskel på "Ligge" og "Lægge".
Det er i sig selv flovt nok, finder jeg.
Men nu spørger jeg: Hvad er det, ved ordet "Erfaring", du ikke fatter?
Faktisk er du et ganske godt exempel på, hvorfor håndværkere foretrækker
Teknikummer, frem for "Civilere"
Thi I formår jo alene at forholde Jer til teorier.
Dertil ganske uden kildekritik, har det jo vist sig..!!
Erfaring fattes i ganske.
Hvis vi skal til at korrigere sproget så staves jer med lille j og ikke J.
Og I skrives ikke i men I.
--
mvh/Preben
navigation
2015-03-20 18:45:48 UTC
Permalink
Hvad bliver det med det uddybende svar?
Eller erkender du injurier af grov karakter?

Egon
Post by navigation
Beskylder du mig for at være meddelagtig i mord?
Vær rar at uddybe dette lidt nærmere..
Egon
Post by h***@gmail.com
Ja nu kom I op på 80 mord, tankevækkende!
Mvh/Harding
Post by navigation
Hvad med at forholde dig til egne fejl, før du fremfører rene perfiditeter?
Egon
Post by h***@gmail.com
Du har helt ret Preben.
Egon har aldrig været under mistanke for at være et intellektuelt lys.
Det er godt at lejlighedsfotografen har fået frataget bundstykket.
Mvh/Harding
Post by navigation
Jamen tak for sangen fra skrivebordet, harding.
Vi ved jo, at du ikke kender forskel på "Ligge" og "Lægge".
Det er i sig selv flovt nok, finder jeg.
Men nu spørger jeg: Hvad er det, ved ordet "Erfaring", du ikke fatter?
Faktisk er du et ganske godt exempel på, hvorfor håndværkere foretrækker
Teknikummer, frem for "Civilere"
Thi I formår jo alene at forholde Jer til teorier.
Dertil ganske uden kildekritik, har det jo vist sig..!!
Erfaring fattes i ganske.
Hvis vi skal til at korrigere sproget så staves jer med lille j og ikke J.
Og I skrives ikke i men I.
--
mvh/Preben
h***@gmail.com
2015-03-21 10:33:47 UTC
Permalink
Jeg overlader til folketinget at besvare:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105745

Efter 1989 er der indtruffet flere ulykker med Hjemmeværnets våben nu er tallet oppe på 80.

Stik lige piben ind. Heldigvis mangler bundstykket.
Post by navigation
Hvad bliver det med det uddybende svar?
Eller erkender du injurier af grov karakter?
Egon
Post by navigation
Beskylder du mig for at være meddelagtig i mord?
Vær rar at uddybe dette lidt nærmere..
Egon
Post by h***@gmail.com
Ja nu kom I op på 80 mord, tankevækkende!
Mvh/Harding
Post by navigation
Hvad med at forholde dig til egne fejl, før du fremfører rene perfiditeter?
Egon
Post by h***@gmail.com
Du har helt ret Preben.
Egon har aldrig været under mistanke for at være et intellektuelt lys.
Det er godt at lejlighedsfotografen har fået frataget bundstykket.
Mvh/Harding
Post by navigation
Jamen tak for sangen fra skrivebordet, harding.
Vi ved jo, at du ikke kender forskel på "Ligge" og "Lægge".
Det er i sig selv flovt nok, finder jeg.
Men nu spørger jeg: Hvad er det, ved ordet "Erfaring", du ikke fatter?
Faktisk er du et ganske godt exempel på, hvorfor håndværkere foretrækker
Teknikummer, frem for "Civilere"
Thi I formår jo alene at forholde Jer til teorier.
Dertil ganske uden kildekritik, har det jo vist sig..!!
Erfaring fattes i ganske.
Hvis vi skal til at korrigere sproget så staves jer med lille j og ikke J.
Og I skrives ikke i men I.
--
mvh/Preben
Abdelrahim Salim
2015-03-21 12:22:19 UTC
Permalink
Post by h***@gmail.com
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105745
Efter 1989 er der indtruffet flere ulykker med Hjemmeværnets våben nu er tallet oppe på 80.
Stik lige piben ind. Heldigvis mangler bundstykket.
Som jeg læser teksten sket der i de 20 år fra 1969 til 1989 77 dødsfald forårsaget af hjemmeværnsvåben.
62 af disse var selvmord.
I de efterfølgende 26 år er der så , ifølge dine tal, sket 3 dødsfald
Er det rigtigt forstået ?
h***@gmail.com
2015-03-21 13:43:16 UTC
Permalink
Det skal nok være rigtigt!

Hjemmeværnets skydebaner kom efter 2002 under skærpet kontrol eller nedlagt.
Chefen for Hærens Kampskole i Oksbøl, der har det overordnede ansvar for skydning i fredstid udtalte, at om de skulle sidde op i en bil og køre en time samt alene skyde i gennem et kloakrør frem til skiven, så var det vejen frem for sikker anvendelse af deres våben.
At deres våben ikke er blevet opbevare, kontrollen ikke tilstrækkelig efter retningslinjerne og derfor kan stjæles, er en anden sag. Folketingen har nu pålagt hjemmeværnet at deres våben ikke fremover skal være brugbare om de opbevares privat.

Mvh/Harding
Post by Abdelrahim Salim
Post by h***@gmail.com
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105745
Efter 1989 er der indtruffet flere ulykker med Hjemmeværnets våben nu er tallet oppe på 80.
Stik lige piben ind. Heldigvis mangler bundstykket.
Som jeg læser teksten sket der i de 20 år fra 1969 til 1989 77 dødsfald forårsaget af hjemmeværnsvåben.
62 af disse var selvmord.
I de efterfølgende 26 år er der så , ifølge dine tal, sket 3 dødsfald
Er det rigtigt forstået ?
Abdelrahim Salim
2015-03-21 15:28:45 UTC
Permalink
Post by h***@gmail.com
Det skal nok være rigtigt!
Enten er det rigtigt eller også er det ikke rigtigt.
Når der oplyses konkrete tal, kan der vel også svares ja eller nej til om det passer?
Tallene fortæller faktisk at ulykkerne er reduceret med 97%, så der kan
vel godt skrues lidt ned for hysteriet.
Der opbevares 4300 hjemmeværnsvåben hjemme.
Derudover opbevares 750.000 skydevåben i private hjem.
h***@gmail.com
2015-03-21 15:53:18 UTC
Permalink
Når jeg svarer som jeg gør, er det fordi jeg ikke er kilden; men Folketinget og aviserne.

»Vi er stærkt bekymrede,« siger Hjemmeværnets civile chef Jens Hald Madsen i en avis, og fortsætter: »Der er mere end 750.000 skydevåben ude i danske hjem. Hjemmeværnet står for de 5.806" (Lidt talforbistring igen).
Han erkender, at der er forskel på de geværer, danske jægere typisk har hjemme, og Hjemmeværnets M/95-automat- rifler, der er beregnet til kamp og fortsætter:
"Men et våben er et våben, hvis det er i de forkerte hænder" og tilføjer "Hvis våben bliver brugt i en kriminel handling er ét skud nok"
»Så vidt jeg ved, er det så lang tid siden, at det er uden for mands minde,« siger Jens Hald Madsen og understreger, at reglerne for hjemmeværnsfolks våben blev skærpet i den tid, han selv sad i Folketinget.
(Mands minde i Folketinget plejer at være en uge)
De private skydevåden lovlige eller ulovlige har gennem tiden været del i kriminalitet. Der går ikke mange dage mellem info herom.

Mvh/Harding

Ja tallene er reduceret væsentligt takket være et målsikker indsats.
Post by Abdelrahim Salim
Post by h***@gmail.com
Det skal nok være rigtigt!
Enten er det rigtigt eller også er det ikke rigtigt.
Når der oplyses konkrete tal, kan der vel også svares ja eller nej til om det passer?
Tallene fortæller faktisk at ulykkerne er reduceret med 97%, så der kan
vel godt skrues lidt ned for hysteriet.
Der opbevares 4300 hjemmeværnsvåben hjemme.
Derudover opbevares 750.000 skydevåben i private hjem.
Abdelrahim Salim
2015-03-22 09:30:08 UTC
Permalink
Post by h***@gmail.com
Når jeg svarer som jeg gør, er det fordi jeg ikke er kilden; men Folketinget og aviserne.
»Vi er stærkt bekymrede,« siger Hjemmeværnets civile chef Jens Hald Madsen i en avis, og fortsætter: »Der er mere end 750.000 skydevåben ude i danske hjem. Hjemmeværnet står for de 5.806" (Lidt talforbistring igen).
"Men et våben er et våben, hvis det er i de forkerte hænder" og tilføjer "Hvis våben bliver brugt i en kriminel handling er ét skud nok"
»Så vidt jeg ved, er det så lang tid siden, at det er uden for mands minde,« siger Jens Hald Madsen og understreger, at reglerne for hjemmeværnsfolks våben blev skærpet i den tid, han selv sad i Folketinget.
(Mands minde i Folketinget plejer at være en uge)
De private skydevåden lovlige eller ulovlige har gennem tiden været del i kriminalitet. Der går ikke mange dage mellem info herom.
Mvh/Harding
Ja tallene er reduceret væsentligt takket være et målsikker indsats.
Post by Abdelrahim Salim
Post by h***@gmail.com
Det skal nok være rigtigt!
Enten er det rigtigt eller også er det ikke rigtigt.
Når der oplyses konkrete tal, kan der vel også svares ja eller nej til om det passer?
Tallene fortæller faktisk at ulykkerne er reduceret med 97%, så der kan
vel godt skrues lidt ned for hysteriet.
Der opbevares 4300 hjemmeværnsvåben hjemme.
Derudover opbevares 750.000 skydevåben i private hjem.
Det vil være en rigtig god ide, hvis du læste den citerede artikel igennem igen, og derefter citerede uden at fuske og manipulere.

Det får dig til at fremstå dybt utroværdig.

Med velig hilsen
Thorbjørn Lykkebo

http://www.information.dk/274106
h***@gmail.com
2015-03-22 17:25:32 UTC
Permalink
Jeg citerer statements og ikke undskyldningerne.
Skal du have flere tal at lege med så er her endnu et link:

http://stiften.dk/leder/fjern-hjemmevaernets-vaaben

Den slags link er der mange af; men hvad var det nu du startede med at kommentere, var det ikke det, som vi forhåbentligt er enige om, et unødigt stort antal drab/mord der gennem tiderne er udført med våben.
Alt over "0" er uacceptabelt.
De er oprindeligt indkøbt af den danske stat og det er vel rimeligt at de får lidt bedre styr på deres våben end hvad overstående link peger på.

Du er forhåbentlig heller ikke uenig i at Hjemmeværnets M/95-automat- rifler, er beregnet til kamp og et våben er et våben, hvis det er i de forkerte hænder, som Jens Hald Madsen udtaler.

Mvh/Harding
Post by Abdelrahim Salim
Post by h***@gmail.com
Når jeg svarer som jeg gør, er det fordi jeg ikke er kilden; men Folketinget og aviserne.
»Vi er stærkt bekymrede,« siger Hjemmeværnets civile chef Jens Hald Madsen i en avis, og fortsætter: »Der er mere end 750.000 skydevåben ude i danske hjem. Hjemmeværnet står for de 5.806" (Lidt talforbistring igen).
"Men et våben er et våben, hvis det er i de forkerte hænder" og tilføjer "Hvis våben bliver brugt i en kriminel handling er ét skud nok"
»Så vidt jeg ved, er det så lang tid siden, at det er uden for mands minde,« siger Jens Hald Madsen og understreger, at reglerne for hjemmeværnsfolks våben blev skærpet i den tid, han selv sad i Folketinget.
(Mands minde i Folketinget plejer at være en uge)
De private skydevåden lovlige eller ulovlige har gennem tiden været del i kriminalitet. Der går ikke mange dage mellem info herom.
Mvh/Harding
Ja tallene er reduceret væsentligt takket være et målsikker indsats.
Post by Abdelrahim Salim
Post by h***@gmail.com
Det skal nok være rigtigt!
Enten er det rigtigt eller også er det ikke rigtigt.
Når der oplyses konkrete tal, kan der vel også svares ja eller nej til om det passer?
Tallene fortæller faktisk at ulykkerne er reduceret med 97%, så der kan
vel godt skrues lidt ned for hysteriet.
Der opbevares 4300 hjemmeværnsvåben hjemme.
Derudover opbevares 750.000 skydevåben i private hjem.
Det vil være en rigtig god ide, hvis du læste den citerede artikel igennem igen, og derefter citerede uden at fuske og manipulere.
Det får dig til at fremstå dybt utroværdig.
Med velig hilsen
Thorbjørn Lykkebo
http://www.information.dk/274106
Abdelrahim Salim
2015-03-23 01:32:05 UTC
Permalink
Post by h***@gmail.com
Jeg citerer statements og ikke undskyldningerne.
http://stiften.dk/leder/fjern-hjemmevaernets-vaaben
Den slags link er der mange af; men hvad var det nu du startede med at kommentere, var det ikke det, som vi forhåbentligt er enige om, et unødigt stort antal drab/mord der gennem tiderne er udført med våben.
Alt over "0" er uacceptabelt.
De er oprindeligt indkøbt af den danske stat og det er vel rimeligt at de får lidt bedre styr på deres våben end hvad overstående link peger på.
Du er forhåbentlig heller ikke uenig i at Hjemmeværnets M/95-automat- rifler, er beregnet til kamp og et våben er et våben, hvis det er i de forkerte hænder, som Jens Hald Madsen udtaler.
Det jeg startede med at kommentere, var din måde at bruge, og især misbruge, fakta og citater ved løsrive dem fra deres sammenhæng, og herefter, uden blusel, udelukkende bruge de elementer, der kan tilpasses til et af dine korstog.
At bruge den slags metoder er enten meget dumt eller meget groft.
Vælg selv.

Med venlig hilsen
Thorbjørn
h***@gmail.com
2015-03-23 09:30:23 UTC
Permalink
Få nu det floskulatorium sendt til reparation. Der er ved at gå Lidengaard i din udenomssnak.

Mvh/Harding
Post by Abdelrahim Salim
Post by h***@gmail.com
Jeg citerer statements og ikke undskyldningerne.
http://stiften.dk/leder/fjern-hjemmevaernets-vaaben
Den slags link er der mange af; men hvad var det nu du startede med at kommentere, var det ikke det, som vi forhåbentligt er enige om, et unødigt stort antal drab/mord der gennem tiderne er udført med våben.
Alt over "0" er uacceptabelt.
De er oprindeligt indkøbt af den danske stat og det er vel rimeligt at de får lidt bedre styr på deres våben end hvad overstående link peger på.
Du er forhåbentlig heller ikke uenig i at Hjemmeværnets M/95-automat- rifler, er beregnet til kamp og et våben er et våben, hvis det er i de forkerte hænder, som Jens Hald Madsen udtaler.
Det jeg startede med at kommentere, var din måde at bruge, og især misbruge, fakta og citater ved løsrive dem fra deres sammenhæng, og herefter, uden blusel, udelukkende bruge de elementer, der kan tilpasses til et af dine korstog.
At bruge den slags metoder er enten meget dumt eller meget groft.
Vælg selv.
Med venlig hilsen
Thorbjørn
Tjow
2015-03-23 21:22:25 UTC
Permalink
Et Harding citat fra en anden tråd:

Formålet med dk.sejlads er diskussion af emner med relation
til al fritidssejlads, herunder sejlads for sejl, motor, eller
muskelkraft. Eksempler på relevante emner er:

* Båd design
* Bådebygning og -vedligeholdelse
* Turforslag og turbeskrivelser
* Kapsejlads
* Navigation
* Bådudstyr


Formålet med gruppen er at få flyttet flamewars, off-topic skænderier
og personlige diskussioner bort fra resten af dk.* hierarkiet, hvor
disse ikke er velsete.

Mvh/Harding


Hvordan synes du selv det går Harding?
h***@gmail.com
2015-03-23 22:08:15 UTC
Permalink
Jo tak jeg synes det går rigtigt godt, "Selvsving" standsede i nat kl.: 02:32.

Båndbredden er stor for diskussion af emner med relation til al fritidssejlads.

Husk på det var netop friheden til frit at sejle i danske farvande, uden at blive skudt på, af nogle der ikke overholdt reglerne for skydning, der er sagens kerne og fortsat ikke kan forstås og respekteres af en enkelt person.

Heldigvis har politikerne gennem placeboeffekten fremmet sagen.

Mvh/Harding
Post by Tjow
Formålet med dk.sejlads er diskussion af emner med relation
til al fritidssejlads, herunder sejlads for sejl, motor, eller
* Båd design
* Bådebygning og -vedligeholdelse
* Turforslag og turbeskrivelser
* Kapsejlads
* Navigation
* Bådudstyr
Formålet med gruppen er at få flyttet flamewars, off-topic skænderier
og personlige diskussioner bort fra resten af dk.* hierarkiet, hvor
disse ikke er velsete.
Mvh/Harding
Hvordan synes du selv det går Harding?
Abdelrahim Salim
2015-03-24 20:02:52 UTC
Permalink
Post by h***@gmail.com
Få nu det floskulatorium sendt til reparation. Der er ved at gå Lidengaard i din udenomssnak.
Tak, du besvarede ikke spørgsmålet direkte, men dækkende.

Og så lige på falderebet en måske ganske relevant artikel:
http://blogs.jp.dk/potentialefabrikken/2013/03/01/er-du-ramt-af-dunning-kruger-effekten/

Med venlig hilsen
Thorbjørn Lykkebo
h***@gmail.com
2015-03-24 21:59:56 UTC
Permalink
Fin artikel om teori og hypoteser, desuden gode debatindlæg.
Jeg tror vi er enige.

Mvh/Harding
Post by Abdelrahim Salim
Post by h***@gmail.com
Få nu det floskulatorium sendt til reparation. Der er ved at gå Lidengaard i din udenomssnak.
Tak, du besvarede ikke spørgsmålet direkte, men dækkende.
http://blogs.jp.dk/potentialefabrikken/2013/03/01/er-du-ramt-af-dunning-kruger-effekten/
Med venlig hilsen
Thorbjørn Lykkebo
navigation
2015-03-22 14:26:54 UTC
Permalink
Du taler udenom..!!
Og henviser som vanligt til en gang "klippe - klistre".
Jeg spurgte til dine antydninger om medvirken til mord?

Egon
Post by h***@gmail.com
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105745
Efter 1989 er der indtruffet flere ulykker med Hjemmeværnets våben nu er tallet oppe på 80.
Stik lige piben ind. Heldigvis mangler bundstykket.
Post by navigation
Hvad bliver det med det uddybende svar?
Eller erkender du injurier af grov karakter?
Egon
Post by navigation
Beskylder du mig for at være meddelagtig i mord?
Vær rar at uddybe dette lidt nærmere..
Egon
Post by h***@gmail.com
Ja nu kom I op på 80 mord, tankevækkende!
Mvh/Harding
Post by navigation
Hvad med at forholde dig til egne fejl, før du fremfører rene perfiditeter?
Egon
Post by h***@gmail.com
Du har helt ret Preben.
Egon har aldrig været under mistanke for at være et intellektuelt lys.
Det er godt at lejlighedsfotografen har fået frataget bundstykket.
Mvh/Harding
Post by navigation
Jamen tak for sangen fra skrivebordet, harding.
Vi ved jo, at du ikke kender forskel på "Ligge" og "Lægge".
Det er i sig selv flovt nok, finder jeg.
Men nu spørger jeg: Hvad er det, ved ordet "Erfaring", du ikke fatter?
Faktisk er du et ganske godt exempel på, hvorfor håndværkere foretrækker
Teknikummer, frem for "Civilere"
Thi I formår jo alene at forholde Jer til teorier.
Dertil ganske uden kildekritik, har det jo vist sig..!!
Erfaring fattes i ganske.
Hvis vi skal til at korrigere sproget så staves jer med lille j og ikke J.
Og I skrives ikke i men I.
--
mvh/Preben
navigation
2015-03-18 17:36:04 UTC
Permalink
Post by navigation
Jamen tak for sangen fra skrivebordet, harding.
Vi ved jo, at du ikke kender forskel på "Ligge" og "Lægge".
Det er i sig selv flovt nok, finder jeg.
Men nu spørger jeg: Hvad er det, ved ordet "Erfaring", du ikke fatter?
Faktisk er du et ganske godt exempel på, hvorfor håndværkere
foretrækker Teknikummer, frem for "Civilere"
Thi I formår jo alene at forholde Jer til teorier.
Dertil ganske uden kildekritik, har det jo vist sig..!!
Erfaring fattes i ganske.
Hvis vi skal til at korrigere sproget så staves jer med lille j og ikke J.
Og I skrives ikke i men I.
Point taken:-))

MVH
Egon
Loading...