Hej Flemming,
Godt indlæg!
Det er helt rigtigt at område JURA ikke er det som den enkelte
føler er rigtig, set fra hans sysnpunkt.
Det er en udmøntning af lovteksten i en samling afgørelser der
ligger til grund for retspraksis, der igen er begrundet i en
behagelig måde at drive samfundet ud fra de regler som
lovgiverne fastlægger.
Vi har med love så som Søloven, forsikringslove og andre love
som også omhandler "løn" og arbejdsgiverroller.
Forsøger man når en skade er indtruffet som følge af forsikrede
personers forsøg på redning af menneskeliv godtgøres vedkommende
forsikringsselskabs ydelser af statskassen.
Hvis en person, der iøvrigt ikke er forsikret, pådrager sig
skade ved forsøg på redning af mennesieliv betaler statskassen
også.
En forsikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne
forsikring efter loven eller at holde forsikringen i kraft,
straffes med bøde.
Er vi ovre i tingskader gælder reglerne i skadesforsikringsloven.
Det er således at når vilkårene for den enkelte forsikring
fastsættes, har selskabet i almindelighed en adskillig stærkere
stilling end den forsikringssøgende. Det er selskabet der er
sagkyndig over for lægmand. Det er selskabet der udarbejder
betingelserne, som normalt er af en sådant omfang og indhold, at
den anden part faktisk ikke vil, og det kan strengt taget heller
ikke forlanges, at han skal sætte sig nøjagtig ind i dem.
Lovenes bestemmelser kommer, for så vidt de ikke udtrykkeligt er
erklæret for ufravigelige eller deres ufravigelighed følger af
andre retsregler, kun til anvendelse, hvis ikke andet er
udtrykkeligt aftalt eller må anses indeholdt i aftalen.
Ordvalget i udlægningen viser tydeligt at det ikke er en let sag
for lægmand at vurdere.
Jan henviser længere nede i strengen til en sag i Norge.
Selvfølgelig skal redningsselskabet betale, de har jo ikke
udført pålagt og påtaget arbejde; men kraftigt skadet båden.
Der er et nordisk samarbejde som har ført til stort set
identiske aftaler og i midten af halvfjerserne blev der nedsat
et udvalg for at foretage en revision af forsikringslovene.
Ændringen i Norge trådte i kraft i 1990.
I Finland trådte loven i kraft i 1995.
I Sverige gælder fortsat den oprindelige lov fra 1927.
I forbindelsen med den nuværende finanskrise har selskaberne
lidt kæmpetab.
Selskaberne tjener normalt næsten lige så meget på investeret
formue og præmieindtægter som de tjener på selve det
forsikringstekniske beløb d.v.s. forskellen imellem
præmieindtægterne på den ene side og skadesudbetalinger og
driftsomkostninger på den anden.
Derfor skal vi forsikringstagere nok tænke os yderligere om
inden vi med vores indsats evt. gør brug at det vi har forsikret
uden vi fuldt og helt kan bedæmme situationen, er personer i
fare skal vi selvfølgelig yde vores bedste hjælp.
Sådan kan man blive ved og inddrage love og regler for at
beskytte/angribe ved uheld og skade.
I bund og grund vil lystsejlere normalt hjælpe hinanden, både i
havne og på vandet, det er jo gensidigt om et problem opstår.
Det er jo en hobby at sejle og have båd som vi selv har valgt,
ligesom de andre lystsejlere.
I mange tilfælde går det godt når vi hjælper hinanden; men hvor
der opstår skader vil mange nok føle at der skal ydes
kompensation for skader.
Selvfølge har vi lovkomplekser der vil dele sol og vind, men
sikkert ikke lige; men giver man sig igang med hjælp gør det
ikke noget om man overvejer om man ud fra egne forudsætninger og
materiel, kan yde hjælpen uden skaden yderligere forøges.
Og rigtigt knubbede ord, de hører ikke hjemme i dette forum hvor
hjælpsomheden er i centrum.
Mvh/Harding
Post by Harding Larsen (slet IRTQR)Torben,
Jeg tror I taler forbi hinanden og i
virkeligheden er meget enige ...
"2. Hvis man selv hjælper med
bugsering har jeg hørt, at man skal få
den bugserede til at skrive under
på, at vedkommende påtager sig det
fulde forsikringsmæssige ansvar" ...
Læs: Den bugserede!
"Den er da helt ude i hampen, at
den, der hjælper, skal tage ansvaret.
I min verden ville det være lige
præcist omvendt. Skal og vil du have
hjælp
til bugsering fra mig, så er det
*dig*, der skal påtage dig ansvaret for
evt. skader, som jo sagtens kan ske
på såvel det fartøj, som bugserer
som
det fartøj, der slæber."
Skriver I ikke helt det samme?
Iøvrigt synes jeg man skal lægge
mærke til Mads' valg af
JURA ...
Vi skal altså ikke tage stilling
til, hvad vi synes og tror er fair
eller rimeligt, men hvad de
juridiske regler siger ... Det
minder mig om
mine unge dage, hvor en
medstuderende dumpede i skatteret
... Han synes
selv han havde ræsonneret
fornuftigt, men professoren
formulerede sin
afgørelse nogenlunde således: "Du
argumenterede ud fra, hvad du fandt
rimeligt og retfærdigt; skatteret
har intet med retfærdighed at skaffe!"
Og jeg kan slet ikke forstå de noget
knubbede ord imellem dig og HO ...
Grådighed og tage ansvar ... Det er
jo slet ikke det, tråden skulle
beskæftige sig med ...
Hvorfor bliver I dog så personlige
og uforsonlige?
Måske det problem kunne tages op i
Hvad vil du gøre, hvis ...
1. En båd i vindstille/død motor
beder dig give et "lift"? Ingen
umiddelbar fare ...
2. Du ser en båd i fare for at gå på
grund pga. motor/rig/sejl-havari?
a. Bådens skipper beder om
assistance ...
b. Båden er forladt ...
3. Du ser en båd, hvor der er
umiddelbar/overhængende fare for
menneskeliv ...
m.v. - og så supplere med de
juridiske regler ... hvem har ansvar for
hvad i de enkelte situationer ... og
hvilke økonomiske konsekvenser vil
de forskellige muligheder indbære ...
Emnet har tidligere været berørt,
bl.a. i forbindelse med diskussionen
om konsekvenserne af f.eks. at gå
ombord i trediemands båd for at
forbedre/udbedre fortøjninger o.l.
Hvad sker der, hvis man f.eks. begår
en fejl og båden river sig løs? Hvem
hæfter for hvad? Dér kan
hjælpsomhed og erstatningspligt (=
jura) godt komme i konflikt ...
Om man så i praksis vil "anlægge sag
mod den, der bjærger/hjælper" eller
omvendt: "Tage imod en et.
bjærgeløn" er jo en helt anden sag ...
Det problematiske er jo, at det
mange instinktivt vil gøre i en kritisk
situation, rent juridisk kan vise
sig at være en alvorlig sag, idet man
løber en risiko for at blive gjort
erstatningspligtig ... Jfr. Mads
oprindelige problemstilling!
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 -
X-342 - Helsingør