Vi startede en større research til bådmessen i Fredericia sidste år. Vores
endelig beslutning faldt på en Bombard Max 3 Aerotec (dagen før vi drog på
sommertogt)
Vi sejler i en Vega (= meget lidt plads)
Begrundelsen for denne var følgende:
1: Vejer ikke ret meget. Kun 22 Kg mod fx de 38kg som dagens Føtex model
vejer. Og tro mig - en kuffert på 22 kg er noget besværlig at flytte rundt
med (op/ned af kistebænke)
2: Fylder ikke ret meget. Det var et krav at den i pakket tilstand kunne
være i vores kistebænke (det kunne Zodiacs lille model såvidt jeg husker
ikke)
3: Når man efterhånden har 'mærket' tilstrækkeligt længe på de forskellige
fabrikater, så er der to som (i vores øjne) skiller sig ud: Zodiac og
Bombard
4: Kender Bombard kvalitet fra vores lokale dykkerklub
Grunden til det blev Aerotec modellen var dels et fornuftigt tilbud og dels
det der med divergerende rygter om hvordan det er at trække en båd med
blødbund. Undertegnede var af hensyn til pengepungen ellers mest instillet
på en lamel bundsudgave.
Jeg var dog standhaftig nok til, trods stort pres, ikke også at købe en
motor.
Når dette er sagt så skylder jeg også at komme med vore erfaringer:
Som skrevet blev beslutningen taget dagen før togt start. Hjem på græsset
og pumpe op. Æv den havde en skade. Tilbage til forretningen og bytte. Der
kunne komme en med fragtmand næste dag. Dvs kone og børn ned og pakke båd,
mig ud og hente gummibåd. Den blev stuvet ned i bagbord kistebænk (med køb
af nyt rullesejl var der jo ellers pludseligt så tomt) og så afsted.
Vi havde dårligt lagt til i havnen på Endelave før ungerne ville have båden
pustet op. Det blev gjort, men, som de der kender Endelave havn ved, er
havnen meget lille, så børnene blev bedt om at ro om til badestranden på den
anden side af molen. Her var der lidt vind (heldigvis langs med stranden) så
resultatet blev at undertegnede på et tidspunkt måtte vade langt efter nogle
børn som ikke magtede at ro mod vinden. Det satte lige en lille skræk i
ungerne (og nok også i forældrene).
Selv en hårdt oppustet gummibåd driver som bare pokker og er meget svær at
ro mod vinden. En motor står højt på ønskelisten (specielt hos børnene)
Der ud over skal siges:
Aerotec bunden er så fed. Man føler ikke som i de 'gule' eller i lamelbådene
(kunne jeg forestille mig) at man træder igennem.
Vi havde båden på slæb hele ferien undtagen på et hårdt kryds fra Nyborg til
Ballen, hvor den blev suret på fordækket. Den kan lige være der. Fx Bombard
modellen som har pontoner med større diameter ville have været for bred.
Det er rigtigt skønt at have den når man ligger for svaj.
Da jeg ikke vil have den liggende i vandet hele tiden (gr. sol og tyveri)
tror jeg den blev pakket sammen senest 3 uger efter den var blevet købt. Jeg
kan ikke pakke den så tæt som da den var ny, men stadig nok til at den kan
komme i kistebænken.
Allerede efter de 3 uger var der en begyndende algedannelse under bunden.
/Kim
<***@bianca27.dk> wrote in message news:***@j33g2000cwa.googlegroups.com...
Hej NG
Jeg påtænker mig at investere i en lille gummibåd der skal bruges i
den kommende sæson. Er der noget man specielt skal tænke over ?
Vandmodstand....
Størrelse ....
Motor vs. årer
Motorstørrelse
Kvalitetsforskel på forskellige mærker ??
Mine krav er at det blot skal være et legetøj for voksne og børn,
samt at man har muligheden for sejle ind til stranden. I stille vejr
kan den selvfølgelig bruges som "redningsbåd", og motoren kan bruges
som nød fremdrivningsmiddel.
Hvilken fart kan man forvente af en 2,4 m båd med 4 hk på ?
Skal man passe på ikke at købe for småt eller stort ?
Skal kunne rummes sammenpakket i en Bianca 27
vh Henrik