Jo det er konstruktørens valg af konstruktion; men det betyder ikke at det er en særlig stærk konstruktion.
Man skal se på stregmærkningen på bolthovederne for at fastslå SAE klassen og de gamle bolte hører til den laveste klasse, derfor betegner jeg dem som bondejern.
Det er ikke altid en god ide at erstatte en bolt med en stærkere type, da konstruktøren kan have valgt en svag type for derigennem at sikre at de knækker før resten af konstruktionen ødelægges.
De nye bolte ser ud til at være klasset højere og det kan skyldes en form for "erfaring" hos producenten om det er ham der har leveret boltene.
Da der ikke er foretaget analyser af boltenes tæring; men alene ud fra billederne ser tæringen temmelig fremskreden ud.
De kræfter der skal bruges til udtagningen er meget mindre end boltens øvrige styrkespecifikation.
Brintskørhed i de gamle bolte er ret sikkert ikke konstateret og stillestående vand omkring boltene giver grubetæring, der kan forløbe med en hastighed op til ca. 1 mm pr. år, men er aftagende med tiden.
Konstruktioner, der er placeret udendørs i luft, bør udformes, så fugtpåvirkningen bliver mindst mulig.
Vand skal frit kunne løbe af alle flader. Det er forsøgt med de langsgående rørstykker i bunden; men områder, hvor støv og snavs samles,
forøger også vådtiden og bør derfor undgås.
Det samme gælder for snævre spalter, der via kapillarvirkning kan holde
på vand. Her er et problem i den viste konstruktion mellem bund og underlægningsskive og mellem denne og bolthoved er ikke er sealet og derfor udgør kilden til korrosion af de nymonterede bolte, resultatet se tydeligt på de gamle bolte og skiver.
Det se alene ud til at der er brugt noget sealing mellem bund og skive ved udskiftningen; men ellers ligger bolthoved og skive fri.
Galvanisering af bolte og skiver er ikke så meget bevendt efter at der er brugt tilspændingsværktøj ved fastgørelsen.
Dog har zinkbelægninger, der er uædel i forhold til stål, en forholdsvise kort beskyttende periode at virke i; men derefter viser billederne resultaterne.
Endelig forekommer underlægningsskivens størrelse lidt i underkanten, en større trykfordeling vil være ønskelig da vi skal regne med at glasfiber har samme styrke som en stålplade af tilsvarende vægt. i nyere både med samme kølprofil monterer man indvendigt i båden en stålramme for fordeling af påvirkningerne i skroget fra kølen.
Mvh/Harding
Post by h***@gmail.comJa og hertil skal lægges billedet af de nymonterede bolte med de meget
små underlægningsskiver. De er simpelt hen for små, trædefladen er for
lille.
Når boltene tillige fastspændes, med det korrekte moment, burde det ikke
efterfølgende være nødvendigt med senere efterspænding... og hvor er
låseanordningen?
En overplastring med glasfiber i epoxy kunne løse såvel
låseproblematikken såvel som at det kunne give en beskyttelse mod
fremtidig tæring om man fortsatte med bondejernsbolte.
Selv om det er svært at vurdere dimensionerne på boltene på billedet,
forekommer både antal og størrelse at være noget i underkanten,
kølvægten opgives til 2087 kg og anlægsfladen lille.
Eksempelvis er kølen på en B-31, hvor kølen vejer 1706 kg, udformet som
et V, med ca 30 cm tværskibs anlægsflade i hele kølens længde.
Skrogtykkelsen over kølen er ca. 30 mm.
Der er anvendt 5 stk. 3/¤" bolte i centrumslinjen og 23 stk 1/2" bolte i periferien.
En noget anderledes stabil konstruktion.
Sikkerhed er en væsentlig størrelse og økonomi kommer langt nede i rækken.
Købmandsskab og værdien af menneskeliv er ikke sammenlignelige størrelser.
Skal vi ikke gætte på, at eftersom det er et reservedelssæt fra værftet, så
er der nok også styr på den slags detaljer. Selv om der var tale om
"bondejernsbolte", som du så nedsættende kalder dem, så var de trods alt
hverken gennemrustne, umulige at få ud, eller en større sikkerhedsrisiko
da de blev skiftet 23 år efter produktionen.
//michael
--
Using Opera's mail client: http://www.opera.com/mail/