Discussion:
Bøgestrømmen - 2.0-2.1m dybgang
(for gammel til at besvare)
Børge
2014-07-18 16:33:08 UTC
Permalink
Hej
Er det forsvarligt at sejle i bøgestrømmen med ca 2 m dybgang?
Og hvis ja, hvor er det bedst at passere mellem storstrømsbroen og farøbroen.

mvh
/Børge
Karl Erik Christensen
2014-07-18 18:29:21 UTC
Permalink
Post by Børge
Hej
Er det forsvarligt at sejle i bøgestrømmen med ca 2 m dybgang?
Og hvis ja, hvor er det bedst at passere mellem storstrømsbroen og farøbroen.
mvh
/Børge
Hvad siger dybdekurverne på søkortet?
Forkert svar her frikender ikke skipper, hvis han grundstøder.

Karl Erik.
Jeppe
2014-07-18 19:44:53 UTC
Permalink
Det kan lade sig gøre.
Jeg ligger i Masnedsund og skal have 2 meter vand for at flyde.
For at komme fra Storstrømsbroen til den lave del af Farøbroen, skal du
passere midtfarvandsafmærkningen og derefter mod Vestmærket. (ca. 75 grader)
så er du ved renden til broen.

Fra midtfarvandsafmærkningen kan du gå frit til et punkt mellem Nordbøjen og
Vestbøjen.

d.b.s.

Jeppe


"B�rge" skrev i meddelelsen news:16ab2243-afce-4395-95f1-***@googlegroups.com...

Hej
Er det forsvarligt at sejle i bøgestrømmen med ca 2 m dybgang?
Og hvis ja, hvor er det bedst at passere mellem storstrømsbroen og
farøbroen.

mvh
/Børge
Finn B. Andersen
2014-07-18 20:42:44 UTC
Permalink
Post by Børge
Hej
Er det forsvarligt at sejle i bøgestrømmen med ca 2 m dybgang?
Og hvis ja, hvor er det bedst at passere mellem storstrømsbroen og farøbroen.
mvh
/Børge
Du kan sejle I meget af Bøgestrømmen, men for at sejle IGENNEM Bøgestrømmen, skal du dog være lidt heldig med både vandstand og navigation i særligt den nordlige ende. Det er så din egen vurdering om det er forsvarligt.
HKN
2014-07-19 18:21:24 UTC
Permalink
Jeg har de sidste 5 år sejlet igennem bøgestrømmen med hhv 2 og 2,10 og aldrig haft problemer. Hold dig til sømærkerne så går det ikke galt.

Når jeg er gået under Storstrøms broen, så sigter jeg efter den dybe rende,som går tværs over mod sejlrenden, men ser ofte andre som går længere østpå. Tag dig ikke af din dybdemåler siger 0, det er pga søgræs.

Dbh
Henrik
Flemming Torp
2014-07-20 18:21:38 UTC
Permalink
Post by Børge
Hej
Er det forsvarligt at sejle i bøgestrømmen med ca 2 m dybgang?
Og hvis ja, hvor er det bedst at passere mellem storstrømsbroen og farøbroen.
mvh
/Børge
Som jeg forstår situationen fra andre nyhedsgrupper, er det meget afhængigt af *vandstanden* på det tidspunkt du passerer. Jeg har set sejlere, som oplyser at de har fulgt alle mærker, men som har ramt "noget" selvom de stak mindre end to meter ... andre er kommet igennem med en dybgang på 2,10 ...
Baseret på disse input vil jeg personligt ikke besejle Bøgestrømmen fremover, da jeg "i feriemode" stikker ca. 2 m. For nogle år siden ramte vi noget lige imellem de fire gamle "soldater" ... altså midt i løbet ...

mvh Flemming Torp
Finn B. Andersen
2014-07-24 11:06:53 UTC
Permalink
Post by Børge
Hej
Er det forsvarligt at sejle i bøgestrømmen med ca 2 m dybgang?
Se dette:
http://minbaad.dk/nyhed/archive/2014/24/july/article/sejl-ikke-gennem-boegestroemmen-dybde-paa-kort-passer-ikke/?cHash=e2bd37f80093401f7e2a88406b65969d
blueocean
2014-07-25 21:04:36 UTC
Permalink
jeg stikker 195 og har ramt bunden flere gange i bøgestrømmens ind/udløb ved de sidste bøjer, men det er jo ens egen vurdering, men læs et søkort er ikke det samme, idet bøgestrømmen sander til, og det står ikke i kortet hvor meget.

Som ansvarlig føre af din båd må du vurdere om du vil tage chancen.


Gert
h***@gmail.com
2014-07-26 20:22:02 UTC
Permalink
Anvender du de opdaterede officielle søkort har du et godt grundlag. Hertil lokale informationer, FRV's indikationer af vandstand m.m. Er det ikke umuligt.
Følg renden mellem Farøbroen og Storstrømsbroen og vær opmærksom på at der forekommer kraftig bundvækst på det flade stykke som vil given en lavere dybgang på måleudstyret (dybdemåleren).
Ved Nyord vær opmærksom på knolden i sejlrenden og træk til dybeste side.
Kortene i Seapilot er her rigtig gode at navigere efter.

Mvh/Harding
Børge
2014-07-30 10:29:49 UTC
Permalink
Uha
Sejlfølgeligt har jeg opdaterede søkort, jeg bruger jo bla Seapilot. Og sejlsikkert appen.

Og det er vist tydeligt for enhver at kortene ikke er korrekte, i Seapilot, da de viser 2m eller mere.

Jeg har gennemgået Bøgestrømmen på Opencpn, Seapilot, og mine 5-6 år gamle papirkort. Jeg kan ikke finde forskelle af betydning på de tre.

Jeg har besluttet ikke at tage chanchen, og sejler gennem Grønsund indtil kystdirektoratet kan garantere for dybderne igen.

Mvh
/Børge
Børge
2014-07-30 13:55:14 UTC
Permalink
Post by Børge
Uha
Sejlfølgeligt har jeg opdaterede søkort, jeg bruger jo bla Seapilot. Og sejlsikkert appen.
Og det er vist tydeligt for enhver at kortene ikke er korrekte, i Seapilot, da de viser 2m eller mere.
Jeg har gennemgået Bøgestrømmen på Opencpn, Seapilot, og mine 5-6 år gamle papirkort. Jeg kan ikke finde forskelle af betydning på de tre.
Jeg har besluttet ikke at tage chanchen, og sejler gennem Grønsund indtil kystdirektoratet kan garantere for dybderne igen.
Mvh
/Børge
Så hørte jeg lige fra en sejlerven som sejler Nauticat 42, han og en Cayenne har lige sejlet igennem, de stikker begge mellem 2,1 og 2,2m. De gik igennem ved middelvande, langs skoven, igen problemer.
m***@gmail.com
2014-08-01 19:20:44 UTC
Permalink
Det lader til at der ikke er gravet ud i indsejlingen fra fakse bugt - flere er blevet grundejere i det område på det seneste, selv med dybgang 1,80m. Vi har sejlet igennem i en årrække uden problemer (dybgang 2m) og jeg har flere gange sejlet transportsejlads med 2,10m uden problemer. Faktisk er jeg kun gået på grund i Bøgestrømmen en gang og det var tilbage i '78 i en Ballad og den stikker vist omkring 1,70?

Dbsh
Henrik
h***@gmail.com
2014-08-01 19:35:18 UTC
Permalink
Gennemsejling afhænger af vanddybden, prøv at finde ud af hvad vandstanden er med:

http://ifm.fcoo.dk/index.asp

Linket giver tillige andre nyttige informationer.

Mvh/Harding
Post by m***@gmail.com
Det lader til at der ikke er gravet ud i indsejlingen fra fakse bugt - flere er blevet grundejere i det område på det seneste, selv med dybgang 1,80m. Vi har sejlet igennem i en årrække uden problemer (dybgang 2m) og jeg har flere gange sejlet transportsejlads med 2,10m uden problemer. Faktisk er jeg kun gået på grund i Bøgestrømmen en gang og det var tilbage i '78 i en Ballad og den stikker vist omkring 1,70?
Dbsh
Henrik
blueocean
2014-08-04 09:42:17 UTC
Permalink
Nu fjernes nogle af sømærkerne fra Bøgestrømmen, så det bliver endnu svære at undgå at gå på grund.
http://www.sejlsport.dk/nyt/2014/06/farvandsafmaerkning-justeres-i-boegestroemmen
navigation
2014-08-04 10:02:33 UTC
Permalink
Post by blueocean
Nu fjernes nogle af sømærkerne fra Bøgestrømmen, så det bliver endnu svære at undgå at gå på grund.
http://www.sejlsport.dk/nyt/2014/06/farvandsafmaerkning-justeres-i-boegestroemmen
Men heldigvis har "ansvarlige" sejlere deres Ipad med---:-(((

MVH
Egon
h***@gmail.com
2014-08-04 10:37:00 UTC
Permalink
Det er da en ganske naturlig udvikling, bøjer beskrive afgrænsninger af kommercielle landeveje.
Nedlægningen af nogle bøjer og flytningen af andre bøjer kan alene give problemer for dem der prøver at finde dybdegrænserne på kryds og ikke følger de afgrænsninger bøjerne beskriver.
Bøjerne er tillige dyre at udlægge og vedligeholde så hvorfor ikke flytte udgiften derhen hvor den giver størst virkning for skibsfarten.
Blot man kan stole på dybderne ved middelvandstand angivet på søkortene er det ikke det store problem.
Bøgestrømmen er ikke et område hvor der graves og uddybes render. Det er et naturområde der kan benyttes af dem der har muligheden.

Mvh/Harding
Post by blueocean
Nu fjernes nogle af sømærkerne fra Bøgestrømmen, så det bliver endnu svære at undgå at gå på grund.
http://www.sejlsport.dk/nyt/2014/06/farvandsafmaerkning-justeres-i-boegestroemmen
Roderiet
2014-08-05 07:56:44 UTC
Permalink
Ohøj der Goddag Harding. Når du atter hylder det kommercielles brug af
og behov for vandvejenes afmærkning , vil du så være rar, at fortælle mig i
hvilket omfang selvsamme erhvervsliv yder bidrag til farvandsafmærkningen.
Så vidt jeg ved er farvandsvæsenet betalt af folket, men ikke af
erhvervslivet. Jeg kan da tage fejl og så kan du jo rette mig. mvh
Niels F.

skrev i meddelelsen news:4c5a3c10-1bf1-45e4-8e77-***@googlegroups.com...

Det er da en ganske naturlig udvikling, bøjer beskrive afgrænsninger af
kommercielle landeveje.
Nedlægningen af nogle bøjer og flytningen af andre bøjer kan alene give
problemer for dem der prøver at finde dybdegrænserne på kryds og ikke følger
de afgrænsninger bøjerne beskriver.
Bøjerne er tillige dyre at udlægge og vedligeholde så hvorfor ikke flytte
udgiften derhen hvor den giver størst virkning for skibsfarten.
Blot man kan stole på dybderne ved middelvandstand angivet på søkortene er
det ikke det store problem.
Bøgestrømmen er ikke et område hvor der graves og uddybes render. Det er et
naturområde der kan benyttes af dem der har muligheden.

Mvh/Harding
Post by blueocean
Nu fjernes nogle af sømærkerne fra Bøgestrømmen, så det bliver endnu svære
at undgå at gå på grund.
http://www.sejlsport.dk/nyt/2014/06/farvandsafmaerkning-justeres-i-boegestroemmen
h***@gmail.com
2014-08-07 17:57:39 UTC
Permalink
Det er landene bi8drager til sikker sejlads der gennem IMO tilsikrer at vi kan få vores varer frem.

International skibsfart transporterer omkring 90 procent af den globale handel til folk og samfund over hele verden. Skibsfart er den mest effektive og omkostningseffektive metode til international transport for de fleste varer; Det giver pålidelige, billige midler til transport af gods på verdensplan, fremme handel og bidrager til at skabe velstand mellem nationer og folkeslag.

Verden er afhængig af en sikker og effektiv international shipping industri - og det leveres af regelsættet udviklet og vedligeholdt af IMO.

Man skal ikke tænke så snævert til et par bøjers værdi.

IMO-foranstaltningerne dækker alle aspekter af international skibsfart - herunder skibets konstruktion, bygning, udrustning, bemanding, drift og bortskaffelse - at sikre, at denne vigtige sektor for fortsat sikker, miljøvenlig, energieffektiv og sikker.

Skibsfart er et vigtigt element i ethvert program for en fremtidig bæredygtig økonomisk vækst. Gennem IMO, er organisationens medlemsstater, civilsamfundet og shippingindustrien arbejder sammen for at sikre en fortsat og styrket bidrag til en grøn økonomi og vækst på en bæredygtig måde. Fremme af bæredygtig skibsfart og bæredygtig udvikling maritim er en af ​​de vigtigste prioriteter i IMO i de kommende år.

Energieffektivitet, ny teknologi og innovation, søfartsuddannelse, maritim sikkerhed, forvaltning maritim trafik og udvikling af den maritime infrastruktur: udvikling og gennemførelse gennem IMO, af globale standarder, der omfatter disse og andre spørgsmål vil understøtte IMO forpligtelse til at give nødvendige institutionelle rammer for en grøn og bæredygtig global transport maritime.

Alt sammen for blot at nævne det grundlag vores verden i den grad er bygget op omkring.

De rammer som det internationale samfund har bygget op er medlems landenes bidrag.

Hertil bidrager vi hvert år med en del af vores skattekroner.

Husk på at det du tjener den første halvdel af året går til samfundet og det du tjener den anden halvdel af året er det du selv har glæde af, ved at kunne købe af de goder der bliver skabt grundlag for at du kan købe.

Mvh/Harding
Oh�j der Goddag Harding. N�r du atter hylder det kommercielles brug af
og behov for vandvejenes afm�rkning , vil du s� v�re rar, at fort�lle mig i
hvilket omfang selvsamme erhvervsliv yder bidrag til farvandsafm�rkningen.
S� vidt jeg ved er farvandsv�senet betalt af folket, men ikke af
erhvervslivet. Jeg kan da tage fejl og s� kan du jo rette mig. mvh
Niels F.
Det er da en ganske naturlig udvikling, b�jer beskrive afgr�nsninger af
kommercielle landeveje.
Nedl�gningen af nogle b�jer og flytningen af andre b�jer kan alene give
problemer for dem der pr�ver at finde dybdegr�nserne p� kryds og ikke f�lger
de afgr�nsninger b�jerne beskriver.
B�jerne er tillige dyre at udl�gge og vedligeholde s� hvorfor ikke flytte
udgiften derhen hvor den giver st�rst virkning for skibsfarten.
Blot man kan stole p� dybderne ved middelvandstand angivet p� s�kortene er
det ikke det store problem.
B�gestr�mmen er ikke et omr�de hvor der graves og uddybes render. Det er et
naturomr�de der kan benyttes af dem der har muligheden.
Mvh/Harding
Nu fjernes nogle af s�m�rkerne fra B�gestr�mmen, s� det bliver endnu sv�re
at undg� at g� p� grund.
http://www.sejlsport.dk/nyt/2014/06/farvandsafmaerkning-justeres-i-boegestroemmen
Karl Erik Christensen
2014-08-07 20:39:06 UTC
Permalink
Post by h***@gmail.com
International skibsfart transporterer omkring 90 procent af den globale handel til folk og samfund over hele verden. Skibsfart er den mest effektive og omkostningseffektive metode til international transport for de fleste varer; Det giver pålidelige, billige midler til transport af gods på verdensplan, fremme handel og bidrager til at skabe velstand mellem nationer og folkeslag.
Sludder og vrøvl fra en inkarneret teoretiker.

Skibstrafikken har gennem årtier forurenet mere end 10.000'vis store
lastbiler. Oprydning bidrager de heller ikke til. Tvært i mod afbrænder
de giftige kemikalier i deres motorer - mod betaling selvfølgelig.
De forurener ved at kaste alverdens skadeligt affald over bord, og
skyller deres tanke ud i nationale farvande.
Åben dog gluggerne mand.

Karl Erik.
h***@gmail.com
2014-08-08 09:17:02 UTC
Permalink
Forureningen, som du henviser til, er ikke det jeg skriver om; men så lad os da tage forureningsområdet op også.
Det er rigtigt at skibe forurener meget de står for ca.: 4% af de globale udledninger af drivhusgasser. Det udgør kun en brøkdel af den samlede udledning til transport der ligger på 13% udledning. Land- og skovbrug udleder 32 %, Energiforsyning og industri 45%, og endelig 10% til andet.

Emma Mærsk medtager på en rejse 11.000 containere, det svarer til ca.: 11.000 lastbiler.
Skibe bruges til lange transporter mellem kontinenterne, det kan lastbiler af gode grunde ikke. Lastbilerne forurener der hvor folk bor, med de skadelige effekter det nu giver.

Selvom skibe sviner meget, skyldes en del af CO2-svineriet, at skibene står for så stor en andel af verdens transport. Det ville være mere forurenende, hvis man transporterede alt med fly. Det kan man for eksempel se ved at sammenligne transport af blåbær og løg fra New Zealand til England:


1 kg New Zealandske løg, der transporteres med skib frigiver 230 gram CO2, når de transporteres til England (22992 km).

1 kg New Zealandske blåbær skal derimod transporteres med fly, hvilket frigiver 10738 gram CO2 når de transporteres til England (18839 km).


Løg har en lang holdbarhed og kan transporteres med skib, hvorimod blåbær holder sig meget dårligt og derfor er tvunget til at blive transporteret med fly. Selvom flyveturen tidsmæssigt er kortere end sejlturen, sviner den altså mere. Skibsfart er altså stadig det mest brændselseffektive transportmiddel, når man måler i antal transporterede kg per liter brændstof.

Vil vi have global samhandel er der en omkostning. Alternativet er at man hver især dyrker egne produkter i yderste konsekvens.

Inden for skibsfarten arbejdes der meget med nedsættelsen af forureningen, lige fra at man ved blot at sejle 1 kn langsommere vil kunne spare 3% brændstof til påsætning af partikelfiltre og katalysatorer samt genanvende udstødningsgassen. Alene det sidste kan reducere brændstofforbruget med 6%.
Al transport har skadelige sideeffekter, dem er man opmærksom på arbejder målrettet på at nedbringe.

Det nytter ikke at du vil kalde dig praktiker og blot sidder og hamrer på et stykke stålplade, det larmer kun.
Menneskeheden udvikler sig hele tiden, det sker gennem indsamling af data, bearbejdning, målrettet forskning og udvikling af nye produkter.
Når tingene sættes i det rette perspektiv vil du måske også en dag kunne sammenhænget.

Må jeg gentage:
International skibsfart transporterer omkring 90 procent af den globale handel til folk og samfund over hele verden. Skibsfart er den mest effektive og omkostningseffektive metode til international transport for de fleste varer; Det giver pålidelige, billige midler til transport af gods på verdensplan, fremme handel og bidrager til at skabe velstand mellem nationer og folkeslag.


Mvh/Harding
Post by Karl Erik Christensen
Post by h***@gmail.com
International skibsfart transporterer omkring 90 procent af den globale handel til folk og samfund over hele verden. Skibsfart er den mest effektive og omkostningseffektive metode til international transport for de fleste varer; Det giver pålidelige, billige midler til transport af gods på verdensplan, fremme handel og bidrager til at skabe velstand mellem nationer og folkeslag.
Sludder og vrøvl fra en inkarneret teoretiker.
Skibstrafikken har gennem årtier forurenet mere end 10.000'vis store
lastbiler. Oprydning bidrager de heller ikke til. Tvært i mod afbrænder
de giftige kemikalier i deres motorer - mod betaling selvfølgelig.
De forurener ved at kaste alverdens skadeligt affald over bord, og
skyller deres tanke ud i nationale farvande.
Åben dog gluggerne mand.
Karl Erik.
h***@gmail.com
2014-08-08 09:25:07 UTC
Permalink
Forureningen, som du henviser til, er ikke det jeg skriver om; men så lad os da tage forureningsområdet op også.
Det er rigtigt at skibe forurener meget de står for ca.: 4% af de globale udledninger af drivhusgasser. Det udgør kun en brøkdel af den samlede udledning til transport der ligger på 13% udledning. Land- og skovbrug udleder 32 %, Energiforsyning og industri 45%, og endelig 10% til andet.

Emma Mærsk medtager på en rejse 11.000 containere, det svarer til ca.: 11.000 lastbiler.
Skibe bruges til lange transporter mellem kontinenterne, det kan lastbiler af gode grunde ikke. Lastbilerne forurener der hvor folk bor, med de skadelige effekter det nu giver.

Selvom skibe sviner meget, skyldes en del af CO2-svineriet, at skibene står for så stor en andel af verdens transport. Det ville være mere forurenende, hvis man transporterede alt med fly. Det kan man for eksempel se ved at sammenligne transport af blåbær og løg fra New Zealand til England:


1 kg New Zealandske løg, der transporteres med skib frigiver 230 gram CO2, når de transporteres til England (22992 km).

1 kg New Zealandske blåbær skal derimod transporteres med fly, hvilket frigiver 10738 gram CO2 når de transporteres til England (18839 km).


Løg har en lang holdbarhed og kan transporteres med skib, hvorimod blåbær holder sig meget dårligt og derfor er tvunget til at blive transporteret med fly. Selvom flyveturen tidsmæssigt er kortere end sejlturen, sviner den altså mere. Skibsfart er altså stadig det mest brændselseffektive transportmiddel, når man måler i antal transporterede kg per liter brændstof.

Vil vi have global samhandel er der en omkostning. Alternativet er at man hver især dyrker egne produkter i yderste konsekvens.

Inden for skibsfarten arbejdes der meget med nedsættelsen af forureningen, lige fra at man ved blot at sejle 1 Knob langsommere vil kunne spare 3% brændstof til påsætning af partikelfiltre og katalysatorer samt genanvende udstødningsgassen. Alene det sidste kan reducere brændstofforbruget med 6%.
Al transport har skadelige sideeffekter, dem er man opmærksom på arbejder målrettet på at nedbringe.

Det nytter ikke at du vil kalde dig praktiker og blot sidder og hamrer på et stykke stålplade, det larmer kun.
Menneskeheden udvikler sig hele tiden, det sker gennem indsamling af data, bearbejdning, målrettet forskning og udvikling af nye produkter.
Når tingene sættes i det rette perspektiv vil du måske også en dag kunne se sammenhænget.

Må jeg gentage:

International skibsfart transporterer omkring 90 procent af den globale handel til folk og samfund over hele verden. Skibsfart er den mest effektive og omkostningseffektive metode til international transport for de fleste varer; Det giver pålidelige, billige midler til transport af gods på verdensplan, fremme handel og bidrager til at skabe velstand mellem nationer og folkeslag.



Mvh/Harding
Post by Karl Erik Christensen
Post by h***@gmail.com
International skibsfart transporterer omkring 90 procent af den globale handel til folk og samfund over hele verden. Skibsfart er den mest effektive og omkostningseffektive metode til international transport for de fleste varer; Det giver pålidelige, billige midler til transport af gods på verdensplan, fremme handel og bidrager til at skabe velstand mellem nationer og folkeslag.
Sludder og vrøvl fra en inkarneret teoretiker.
Skibstrafikken har gennem årtier forurenet mere end 10.000'vis store
lastbiler. Oprydning bidrager de heller ikke til. Tvært i mod afbrænder
de giftige kemikalier i deres motorer - mod betaling selvfølgelig.
De forurener ved at kaste alverdens skadeligt affald over bord, og
skyller deres tanke ud i nationale farvande.
Åben dog gluggerne mand.
Karl Erik.
Karl Erik Christensen
2014-08-08 11:04:42 UTC
Permalink
Post by h***@gmail.com
Forureningen, som du henviser til, er ikke det jeg skriver om; men så lad os da tage forureningsområdet op også.
Igen skriver du en masse teoretisk sludder.

Dine tal er baseret på "best case" - Emma Mærsk er "Top of the pop".
Hvor meget af den globale søtransport foretages af den slags skibe?
Når skibene så er udtjente efter mange års svineri, placeres de til
"naturlig" forrådnelse på kyster i 3'die verdens fattigste lande, hvor
de fortsætter med at forurene og ødelægge havmiljøet i årtier.
Er du klar over grunden til pirateri ud for Somalia?

Kan du henvise til opdaterede statistikker, som du basere dine tal på?

Karl Erik.
h***@gmail.com
2014-08-08 11:15:29 UTC
Permalink
Måske skulle du starte på gymnasiet for her lærer man om emnet.

Indlægget er udarbejdet af Ekperimetariet som et:
ET DEBATSKABENDE UNDERVISNINGSMATERIALE OM KLIMA OG ENERGI
MÅLRETTET DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER.

Sidst opdateret: 27. juni 2014
Læs videre du, så du måske kan blive til noget!

Mvh/Harding
Post by Karl Erik Christensen
Post by h***@gmail.com
Forureningen, som du henviser til, er ikke det jeg skriver om; men så lad os da tage forureningsområdet op også.
Igen skriver du en masse teoretisk sludder.
Dine tal er baseret på "best case" - Emma Mærsk er "Top of the pop".
Hvor meget af den globale søtransport foretages af den slags skibe?
Når skibene så er udtjente efter mange års svineri, placeres de til
"naturlig" forrådnelse på kyster i 3'die verdens fattigste lande, hvor
de fortsætter med at forurene og ødelægge havmiljøet i årtier.
Er du klar over grunden til pirateri ud for Somalia?
Kan du henvise til opdaterede statistikker, som du basere dine tal på?
Karl Erik.
Roderiet
2014-08-08 10:50:59 UTC
Permalink
Hej Harding du krøb elegant udenom mit spørgsmål. I hvilket omfang
bidrager erhvervsskibsfarten okønomisk til afmærkningen i danske farvande
?.
Prøv at svare mig eksakt og ikke mane til besindighed med den store
verdensmands pensel.
fx. hvordan kan jeg vide hvad der er " på langs i det smalle
sejlløb " når al afmærkningen er flyttet ud til storskibsruterne.
hvilken glæde vil jeg have af at tjene penge til min sejlads når der
ingen bøjer er ?. Jovist kan jeg da sejle i Roskilde fjord som jeg snart
kan udenad , også indenom afmærkningen. Udenfjords er jeg noget
tilbageholdende med at udforske på langs. Se nu bare til vestmærket ved
polderrev lige syd for Grenå. Det er sparet væk fordi nogle tosser synes der
mere brug for trafikseparering et andet sted, men vi er flere sejlere som
bruger det læ område indenfor polderrev til at bjærge kludene og gøre klar
til havnen. uden hukommelsens fornøjelse skal de nye sejlere så ligge
ude i krapsøen og klargøre eller gå ind for fulde sejl i en turistoverfyldt
havn. OK, det gjorde jeg rask væk i Folkebådens tid, jeg husker med gru
mit indtog i Dageløkke havn på fronten af en tordensky, men der var tonnagen
også mmindre.
Nu er jeg så ved kernen i dette spare-væk til luftkastel cirkus. Glæden
ved at sejle er for min del at komme ud i naturen og se mig omkring. Jeg
bliver glad i låget af at sejle. Det er som at være midt i en " film " hvor
alting skifter i harmoni. Denne glæde saboteres til ukendelighed ved at
fjerne den vejledning som vil kunne få mig til at turde opleve den sejlads
som andre har afmærket som farbar.
Iøvrigt er indsatsens formål i skibsfarten velsagtens at skabe grundlag
for glæde i fritidens fartøjer ?. mvh Niels F.

skrev i meddelelsen news:4c5a3c10-1bf1-45e4-8e77-***@googlegroups.com...

Det er da en ganske naturlig udvikling, bøjer beskrive afgrænsninger af
kommercielle landeveje.
Nedlægningen af nogle bøjer og flytningen af andre bøjer kan alene give
problemer for dem der prøver at finde dybdegrænserne på kryds og ikke følger
de afgrænsninger bøjerne beskriver.
Bøjerne er tillige dyre at udlægge og vedligeholde så hvorfor ikke flytte
udgiften derhen hvor den giver størst virkning for skibsfarten.
Blot man kan stole på dybderne ved middelvandstand angivet på søkortene er
det ikke det store problem.
Bøgestrømmen er ikke et område hvor der graves og uddybes render. Det er et
naturområde der kan benyttes af dem der har muligheden.

Mvh/Harding
Post by blueocean
Nu fjernes nogle af sømærkerne fra Bøgestrømmen, så det bliver endnu svære
at undgå at gå på grund.
http://www.sejlsport.dk/nyt/2014/06/farvandsafmaerkning-justeres-i-boegestroemmen
h***@gmail.com
2014-08-08 11:22:23 UTC
Permalink
Nu er Øresundstolden afskaffet for mange år siden, så der afkræves ikke afgifter af gennemsejlende skibe.
Staterne har indgået et samarbejde omkring udlægning af nødvendige afmærkninger for sikring af skibsfartens gennemsejling.
Du er med til, over din skat, at bidrage til oprettelsen af afmærkningen.
Det du får tilbage er at skibene transporterer mennesker og gods rundt mellem verdensdelene.
Du må som forbruger betale for det du køber, heri er indbefattet transport af varerne.

Mvh/Harding
Hej Harding du kr�b elegant udenom mit sp�rgsm�l. I hvilket omfang
bidrager erhvervsskibsfarten ok�nomisk til afm�rkningen i danske farvande
?.
Pr�v at svare mig eksakt og ikke mane til besindighed med den store
verdensmands pensel.
fx. hvordan kan jeg vide hvad der er " p� langs i det smalle
sejll�b " n�r al afm�rkningen er flyttet ud til storskibsruterne.
hvilken gl�de vil jeg have af at tjene penge til min sejlads n�r der
ingen b�jer er ?. Jovist kan jeg da sejle i Roskilde fjord som jeg snart
kan udenad , ogs� indenom afm�rkningen. Udenfjords er jeg noget
tilbageholdende med at udforske p� langs. Se nu bare til vestm�rket ved
polderrev lige syd for Gren�. Det er sparet v�k fordi nogle tosser synes der
mere brug for trafikseparering et andet sted, men vi er flere sejlere som
bruger det l� omr�de indenfor polderrev til at bj�rge kludene og g�re klar
til havnen. uden hukommelsens forn�jelse skal de nye sejlere s� ligge
ude i kraps�en og klarg�re eller g� ind for fulde sejl i en turistoverfyldt
havn. OK, det gjorde jeg rask v�k i Folkeb�dens tid, jeg husker med gru
mit indtog i Dagel�kke havn p� fronten af en tordensky, men der var tonnagen
ogs� mmindre.
Nu er jeg s� ved kernen i dette spare-v�k til luftkastel cirkus. Gl�den
ved at sejle er for min del at komme ud i naturen og se mig omkring. Jeg
bliver glad i l�get af at sejle. Det er som at v�re midt i en " film " hvor
alting skifter i harmoni. Denne gl�de saboteres til ukendelighed ved at
fjerne den vejledning som vil kunne f� mig til at turde opleve den sejlads
som andre har afm�rket som farbar.
I�vrigt er indsatsens form�l i skibsfarten velsagtens at skabe grundlag
for gl�de i fritidens fart�jer ?. mvh Niels F.
Det er da en ganske naturlig udvikling, b�jer beskrive afgr�nsninger af
kommercielle landeveje.
Nedl�gningen af nogle b�jer og flytningen af andre b�jer kan alene give
problemer for dem der pr�ver at finde dybdegr�nserne p� kryds og ikke f�lger
de afgr�nsninger b�jerne beskriver.
B�jerne er tillige dyre at udl�gge og vedligeholde s� hvorfor ikke flytte
udgiften derhen hvor den giver st�rst virkning for skibsfarten.
Blot man kan stole p� dybderne ved middelvandstand angivet p� s�kortene er
det ikke det store problem.
B�gestr�mmen er ikke et omr�de hvor der graves og uddybes render. Det er et
naturomr�de der kan benyttes af dem der har muligheden.
Mvh/Harding
Nu fjernes nogle af s�m�rkerne fra B�gestr�mmen, s� det bliver endnu sv�re
at undg� at g� p� grund.
http://www.sejlsport.dk/nyt/2014/06/farvandsafmaerkning-justeres-i-boegestroemmen
Roderiet
2014-08-08 13:44:01 UTC
Permalink
Goddag igen Hardfing I hvilket omfang bidrager erhvervsskibene økonomisk
til afmærkningen i Danske farvande ?. Kære Harding det må da være til at
besvare for en verdensmand som du. Din imponerende viden om alt som rører
sig mellem himmel og jord, gør ofte dine indlæg til en fornøjelse at læse,
men når du prøver at aflede opmærksomheden fra trådens egentlige indhold er
du ligeså elendig til det som flere andre. Fortæl mig lige om sympatien
hos den sejler der står på grund fx ved Issehoved, der hvor den grønne kost
stod tidligere. Han skal i din optik altså glædes ved sin situation, idet
fru Hansen længere henne, i hans hjemgade får en billig housecoat, der er
hjemsejlet med et fragtskib som ikke giver noget til afmærkningen. Tror
du det morer mig at hive dig i næsen ?. Ja det gør for nu kan du selv
mærke hvordan det er at være stor i slaget mens skoene klemmer. Å så er
derr vist ikke mere kød på den and. mvh Niels F.

skrev i meddelelsen news:569b18fa-f0c5-4e64-8a25-***@googlegroups.com...

Nu er Øresundstolden afskaffet for mange år siden, så der afkræves ikke
afgifter af gennemsejlende skibe.
Staterne har indgået et samarbejde omkring udlægning af nødvendige
afmærkninger for sikring af skibsfartens gennemsejling.
Du er med til, over din skat, at bidrage til oprettelsen af afmærkningen.
Det du får tilbage er at skibene transporterer mennesker og gods rundt
mellem verdensdelene.
Du må som forbruger betale for det du køber, heri er indbefattet transport
af varerne.

Mvh/Harding
Hej Harding du kr�b elegant udenom mit sp�rgsm�l. I hvilket omfang
bidrager erhvervsskibsfarten ok�nomisk til afm�rkningen i danske farvande
?.
Pr�v at svare mig eksakt og ikke mane til besindighed med den store
verdensmands pensel.
fx. hvordan kan jeg vide hvad der er " p� langs i det smalle
sejll�b " n�r al afm�rkningen er flyttet ud til storskibsruterne.
hvilken gl�de vil jeg have af at tjene penge til min sejlads n�r der
ingen b�jer er ?. Jovist kan jeg da sejle i Roskilde fjord som jeg snart
kan udenad , ogs� indenom afm�rkningen. Udenfjords er jeg noget
tilbageholdende med at udforske p� langs. Se nu bare til vestm�rket ved
polderrev lige syd for Gren�. Det er sparet v�k fordi nogle tosser synes der
mere brug for trafikseparering et andet sted, men vi er flere sejlere som
bruger det l� omr�de indenfor polderrev til at bj�rge kludene og g�re klar
til havnen. uden hukommelsens forn�jelse skal de nye sejlere s� ligge
ude i kraps�en og klarg�re eller g� ind for fulde sejl i en turistoverfyldt
havn. OK, det gjorde jeg rask v�k i Folkeb�dens tid, jeg husker med gru
mit indtog i Dagel�kke havn p� fronten af en tordensky, men der var tonnagen
ogs� mmindre.
Nu er jeg s� ved kernen i dette spare-v�k til luftkastel cirkus. Gl�den
ved at sejle er for min del at komme ud i naturen og se mig omkring. Jeg
bliver glad i l�get af at sejle. Det er som at v�re midt i en " film " hvor
alting skifter i harmoni. Denne gl�de saboteres til ukendelighed ved at
fjerne den vejledning som vil kunne f� mig til at turde opleve den sejlads
som andre har afm�rket som farbar.
I�vrigt er indsatsens form�l i skibsfarten velsagtens at skabe grundlag
for gl�de i fritidens fart�jer ?. mvh Niels F.
Det er da en ganske naturlig udvikling, b�jer beskrive afgr�nsninger af
kommercielle landeveje.
Nedl�gningen af nogle b�jer og flytningen af andre b�jer kan alene give
problemer for dem der pr�ver at finde dybdegr�nserne p� kryds og ikke f�lger
de afgr�nsninger b�jerne beskriver.
B�jerne er tillige dyre at udl�gge og vedligeholde s� hvorfor ikke flytte
udgiften derhen hvor den giver st�rst virkning for skibsfarten.
Blot man kan stole p� dybderne ved middelvandstand angivet p� s�kortene er
det ikke det store problem.
B�gestr�mmen er ikke et omr�de hvor der graves og uddybes render. Det er et
naturomr�de der kan benyttes af dem der har muligheden.
Mvh/Harding
Nu fjernes nogle af s�m�rkerne fra B�gestr�mmen, s� det bliver endnu sv�re
at undg� at g� p� grund.
http://www.sejlsport.dk/nyt/2014/06/farvandsafmaerkning-justeres-i-boegestroemmen
h***@gmail.com
2014-08-08 14:21:59 UTC
Permalink
Er det så svært at forstå at vi stiller afmærkning til rådighed for erhvervstrafikken og de bidrager med transport til forbrugerne. Betalingen ligger i skattesystemet.
Sympatien ligger ikke hos dig når du står på grund ved Issehoved, du har bare ikke navigeret sikkert.
Var det fordi du benyttede de gamle ikke opdaterede søkort?
Desuden i Roskilde fjord er det jo jer selv der betaler for de udlagte bøjer.
Du kan sikkert, med egenbetaling, efter ansøgning til Søfartsstyrelsen igen får opsat den bøje du omtaler; men husk lige på at du også selv skal betale for vedligeholdelsen.
Det er kun lommeuld der kommer af ingenting.

Du hiver ingen i næsen, du udstiller dig selv og din manglende indsigt i samfundets mekanismer.

Mvh/Harding
Post by Roderiet
Goddag igen Hardfing I hvilket omfang bidrager erhvervsskibene økonomisk
til afmærkningen i Danske farvande ?. Kære Harding det må da være til at
besvare for en verdensmand som du. Din imponerende viden om alt som rører
sig mellem himmel og jord, gør ofte dine indlæg til en fornøjelse at læse,
men når du prøver at aflede opmærksomheden fra trådens egentlige indhold er
du ligeså elendig til det som flere andre. Fortæl mig lige om sympatien
hos den sejler der står på grund fx ved Issehoved, der hvor den grønne kost
stod tidligere. Han skal i din optik altså glædes ved sin situation, idet
fru Hansen længere henne, i hans hjemgade får en billig housecoat, der er
hjemsejlet med et fragtskib som ikke giver noget til afmærkningen. Tror
du det morer mig at hive dig i næsen ?. Ja det gør for nu kan du selv
mærke hvordan det er at være stor i slaget mens skoene klemmer. Å så er
derr vist ikke mere kød på den and. mvh Niels F.
Nu er Øresundstolden afskaffet for mange år siden, så der afkræves ikke
afgifter af gennemsejlende skibe.
Staterne har indgået et samarbejde omkring udlægning af nødvendige
afmærkninger for sikring af skibsfartens gennemsejling.
Du er med til, over din skat, at bidrage til oprettelsen af afmærkningen.
Det du får tilbage er at skibene transporterer mennesker og gods rundt
mellem verdensdelene.
Du må som forbruger betale for det du køber, heri er indbefattet transport
af varerne.
Mvh/Harding
Hej Harding du kr�b elegant udenom mit sp�rgsm�l. I hvilket omfang
bidrager erhvervsskibsfarten ok�nomisk til afm�rkningen i danske farvande
?.
Pr�v at svare mig eksakt og ikke mane til besindighed med den store
verdensmands pensel.
fx. hvordan kan jeg vide hvad der er " p� langs i det smalle
sejll�b " n�r al afm�rkningen er flyttet ud til storskibsruterne.
hvilken gl�de vil jeg have af at tjene penge til min sejlads n�r der
ingen b�jer er ?. Jovist kan jeg da sejle i Roskilde fjord som jeg snart
kan udenad , ogs� indenom afm�rkningen. Udenfjords er jeg noget
tilbageholdende med at udforske p� langs. Se nu bare til vestm�rket ved
polderrev lige syd for Gren�. Det er sparet v�k fordi nogle tosser synes
der
mere brug for trafikseparering et andet sted, men vi er flere sejlere som
bruger det l� omr�de indenfor polderrev til at bj�rge kludene og g�re klar
til havnen. uden hukommelsens forn�jelse skal de nye sejlere s� ligge
ude i kraps�en og klarg�re eller g� ind for fulde sejl i en
turistoverfyldt
havn. OK, det gjorde jeg rask v�k i Folkeb�dens tid, jeg husker med gru
mit indtog i Dagel�kke havn p� fronten af en tordensky, men der var
tonnagen
ogs� mmindre.
Nu er jeg s� ved kernen i dette spare-v�k til luftkastel cirkus.
Gl�den
ved at sejle er for min del at komme ud i naturen og se mig omkring. Jeg
bliver glad i l�get af at sejle. Det er som at v�re midt i en " film "
hvor
alting skifter i harmoni. Denne gl�de saboteres til ukendelighed ved at
fjerne den vejledning som vil kunne f� mig til at turde opleve den sejlads
som andre har afm�rket som farbar.
I�vrigt er indsatsens form�l i skibsfarten velsagtens at skabe
grundlag
for gl�de i fritidens fart�jer ?. mvh Niels F.
Det er da en ganske naturlig udvikling, b�jer beskrive afgr�nsninger af
kommercielle landeveje.
Nedl�gningen af nogle b�jer og flytningen af andre b�jer kan alene give
problemer for dem der pr�ver at finde dybdegr�nserne p� kryds og ikke
f�lger
de afgr�nsninger b�jerne beskriver.
B�jerne er tillige dyre at udl�gge og vedligeholde s� hvorfor ikke flytte
udgiften derhen hvor den giver st�rst virkning for skibsfarten.
Blot man kan stole p� dybderne ved middelvandstand angivet p� s�kortene er
det ikke det store problem.
B�gestr�mmen er ikke et omr�de hvor der graves og uddybes render. Det er
et
naturomr�de der kan benyttes af dem der har muligheden.
Mvh/Harding
Nu fjernes nogle af s�m�rkerne fra B�gestr�mmen, s� det bliver endnu
sv�re
at undg� at g� p� grund.
http://www.sejlsport.dk/nyt/2014/06/farvandsafmaerkning-justeres-i-boegestroemmen
navigation
2014-08-09 16:04:56 UTC
Permalink
Post by h***@gmail.com
Er det så svært at forstå at vi stiller afmærkning til rådighed for erhvervstrafikken og de bidrager med transport til forbrugerne. Betalingen ligger i skattesystemet.
Ligesom muligvis vhf tjenesten, betalt igennem misundelsafgiften?
Som du jo ellers har hylet nok over, fordi den også rammer din egen pung?
Post by h***@gmail.com
Sympatien ligger ikke hos dig når du står på grund ved Issehoved, du har bare ikke navigeret sikkert.
Hvorfor tror du, sympatien da ligger fos dig, der ikke formår at
navigerer sikkert rundt om Stevns Klint?
Post by h***@gmail.com
Var det fordi du benyttede de gamle ikke opdaterede søkort?
Desuden i Roskilde fjord er det jo jer selv der betaler for de udlagte bøjer.
Du kan sikkert, med egenbetaling, efter ansøgning til Søfartsstyrelsen igen får opsat den bøje du omtaler; men husk lige på at du også selv skal betale for vedligeholdelsen.
Det er kun lommeuld der kommer af ingenting.
Du hiver ingen i næsen, du udstiller dig selv og din manglende indsigt i samfundets mekanismer.
Mvh/Harding
Du har da en næse som pinoccios efterhånden..
Du aner ikke hvilken halse du skal sejle på efterhånden.
Burde du ikke finde et stort anker, og sluge det?

Egon
h***@gmail.com
2014-08-09 18:15:01 UTC
Permalink
Jeg gentager:

Inden du nu kommer for godt i gang med dit pladder, så synes jeg at du skal føre bevis for dine påstande.
Fremvis de søkort hvor fareområdet på de mange hjemmeværns- og civile skydebaner er indtegnet. Før bevis for en signalgivning der kan ses på søen og som er nedfældet i anvisninger for søfarende.
Før bevis for at sikkerhedsudstyr findes og at det er angivet i instruksen for banen samt at det er i sporbar vedligeholdelsessystem.
Før bevis for at disse baner er inspiceret og godkendt af tilsynsførende myndighed.
o.s.v.

Mvh/Harding
Post by navigation
Post by h***@gmail.com
Er det så svært at forstå at vi stiller afmærkning til rådighed for erhvervstrafikken og de bidrager med transport til forbrugerne. Betalingen ligger i skattesystemet.
Ligesom muligvis vhf tjenesten, betalt igennem misundelsafgiften?
Som du jo ellers har hylet nok over, fordi den også rammer din egen pung?
Post by h***@gmail.com
Sympatien ligger ikke hos dig når du står på grund ved Issehoved, du har bare ikke navigeret sikkert.
Hvorfor tror du, sympatien da ligger fos dig, der ikke formår at
navigerer sikkert rundt om Stevns Klint?
Post by h***@gmail.com
Var det fordi du benyttede de gamle ikke opdaterede søkort?
Desuden i Roskilde fjord er det jo jer selv der betaler for de udlagte bøjer.
Du kan sikkert, med egenbetaling, efter ansøgning til Søfartsstyrelsen igen får opsat den bøje du omtaler; men husk lige på at du også selv skal betale for vedligeholdelsen.
Det er kun lommeuld der kommer af ingenting.
Du hiver ingen i næsen, du udstiller dig selv og din manglende indsigt i samfundets mekanismer.
Mvh/Harding
Du har da en næse som pinoccios efterhånden..
Du aner ikke hvilken halse du skal sejle på efterhånden.
Burde du ikke finde et stort anker, og sluge det?
Egon
h***@gmail.com
2014-08-09 18:15:43 UTC
Permalink
Jeg gentager:














Inden du nu kommer for godt i gang med dit pladder, så synes jeg at du skal føre bevis for dine påstande.
Fremvis de søkort hvor fareområdet på de mange hjemmeværns- og civile skydebaner er indtegnet. Før bevis for en signalgivning der kan ses på søen og som er nedfældet i anvisninger for søfarende.
Før bevis for at sikkerhedsudstyr findes og at det er angivet i instruksen for banen samt at det er i sporbar vedligeholdelsessystem.
Før bevis for at disse baner er inspiceret og godkendt af tilsynsførende myndighed.
o.s.v.

Mvh/Harding
Post by navigation
Post by h***@gmail.com
Er det så svært at forstå at vi stiller afmærkning til rådighed for erhvervstrafikken og de bidrager med transport til forbrugerne. Betalingen ligger i skattesystemet.
Ligesom muligvis vhf tjenesten, betalt igennem misundelsafgiften?
Som du jo ellers har hylet nok over, fordi den også rammer din egen pung?
Post by h***@gmail.com
Sympatien ligger ikke hos dig når du står på grund ved Issehoved, du har bare ikke navigeret sikkert.
Hvorfor tror du, sympatien da ligger fos dig, der ikke formår at
navigerer sikkert rundt om Stevns Klint?
Post by h***@gmail.com
Var det fordi du benyttede de gamle ikke opdaterede søkort?
Desuden i Roskilde fjord er det jo jer selv der betaler for de udlagte bøjer.
Du kan sikkert, med egenbetaling, efter ansøgning til Søfartsstyrelsen igen får opsat den bøje du omtaler; men husk lige på at du også selv skal betale for vedligeholdelsen.
Det er kun lommeuld der kommer af ingenting.
Du hiver ingen i næsen, du udstiller dig selv og din manglende indsigt i samfundets mekanismer.
Mvh/Harding
Du har da en næse som pinoccios efterhånden..
Du aner ikke hvilken halse du skal sejle på efterhånden.
Burde du ikke finde et stort anker, og sluge det?
Egon
blueocean
2014-08-28 09:59:27 UTC
Permalink
DMIs tidvands tabeller kan hentes her

http://www.dmi.dk/hav/maalinger/tidevandstabeller/
h***@gmail.com
2014-08-28 11:44:13 UTC
Permalink
Man kan i stedet anvende ifm.fcoo.dk
Den er sammenholdende på alle hav- og vejr informationerne fra både DMI og Farvandsvæsenet.
Den giver med grafikken en god indsigt i hvor vandstandshøjderne skiller.

Mvh/Harding
Post by blueocean
DMIs tidvands tabeller kan hentes her
http://www.dmi.dk/hav/maalinger/tidevandstabeller/
Loading...