Hej Flemming,
Ja jeg forsøgte at give emnet en lidt anden vinkel, måske
provokerende; men et anker alene er kun én komponent i emnet at
ankre.
At udføre en simpel test og sammenligning på en strandbred er
langt fra tilstrækkeligt til at beskrive et ankers formåen.
Forsøget viser ganske rigtigt at ankeret hurtigt får vendt sig i
den rigtige position for nedgravning og at det graver sig ned
inden for en meter i den sandstrand som prøven udføres i.
Det i sig selv er der intet ekseptionelt i.
Bøjlen m.m. er udført så spidsen af ankeret hurtigt kommer i
rette position og vinklen på "skovlen" giver nedgravningen i
forhold til den fremadrettede kraft.
Alle forsøg under forudsætning af trækkraften er ens og parallel
med sandstranden.
Det næste er den holdekraft som de enkelte ankre holder med og
som måles med et tensiometer.
Det vil altid være en størrelse som er afhængig af den
eksponerede flade og det materiale som "havbunden" er lavet af
og som må være homogent for sammenligningens skyld; men ankre er
lavet under forskellige forholds krav.
Hertil så langt og så godt.
Det næste er så hvilke forudsætninger og krav lægges til grund
for en anker konstruktion.
Her er især nordmændene i førersædet. De har på myndighedsplan
udarbejdet grundlæggende regler så produkterne skal overholde.
Det er desværre ikke et krav som lystbådsbranchen skeler til.
De norske regler omfatter anker, kæde/wire, sjekler, spil,
ankerkædelåse, bremser, ledeskiver, fastgørelse ombord m.m.
statisk såvel som dynamisk belastning er også vigtige emner og
tillige prøvning og kontrol.
Der er en stor afstand mellem det autoriserede og så det som i
fri handel kan sælges til lystbådsejere, for her kræves ikke at
forskrifter overholdes såfremt båden ikke er over 15 meter.
Den slags lystbådeudstyr for både under 15 meter, sælges og
tildeles ofte et religiøst islæt, både af sælger og køber.
Når det i en beregningsanalyse er vanskeligt at ensrette
basiskræfter som vind- strøm-, bølgedrift-, samt masse og
dæmpningskoefficinter skal der indlægges usikkerheder.
Selv effekter så som beregning på ankerlinen kan blive begroet
skal lægges til grund for dimmensioneringen i konsekvensklasser
og sikkerhedsfaktorer.
Der skal tages hensyn til høj belastning og udmattelse,
korrosion, slitage, errosion og specielle bundforhold.
Hvad er så specielle bundforhold? De er de normale bundforhold,
af meget varieret karakter, som afviger fra den simple test på
sandstanden.
Det er de spesielle bundforhold som vi opererer i. Prøverne for
sammenligningen burde have været udført under de almindelige og
forskellige bundforhold som der normalt er.
De kunne have sammenlignet med et tallerkenanker på mudderbund i
en havn. Her havde tallerkenankeret vundet stort på
nedgravningslængde.
Hvad med en sammenligning nord for Kastrup havn når ålegræsset
står i 2 meters højde.
Hvad med en koralsandbund hvor vægtfylden er nær nul.
Hvad med sandrevlerne i Stillehavet der er en meter i længden og
hvor bølgerne skubber bunden frem og tilbage med stor kraft så
ankeret blotlægges i hvert slag.
Nej det er selvfølgeligt ikke så aktuelt for de fleste der
normalt ankrer i stille vejr og når vinden kommer over 3m/s går
i nærmeste havn.
Mange tænker derfor heller ikke på at ankerkæden skal i sidste
ende, skal kunne skæres fri. d.v.s. en tov ende til sidst.
For at mindske ryk fra kæden skal der sættes en dæmper ind. Her
fremstiller Niro Petersen i Flensborg en udmærket indretning der
griber i kædeleddene og med et fjedrende tovværk til en pullert
afbøder meget.
Hvad med den trekantede plade, der har lidt mere vægt i det ene
hjørne og som med tre stykker tov fastgøres til et tov der
sænkes ned fra en spilerbom udlagt til den ene side.
Det dæmper bådens bevægelser meget og giver også et mindre træk
i ankerlinen.
En ankerflydekugle som du beskriver er da næsten standard lige
med undtagelse af hækankring i havn.
Jeg fastgør det løbende i sjæklen forrest på ankeret og det
trækkes op til en pullert. Er der fare for påsejling af tovet så
sættes/glider en blyvægt ud på tovet for at holde det nede.
Ankres der frit på en ankerplads undlades blyloddet.
Når ankeret hales op så hales dette tov tot når ankeret står
lige under stævnen, hvorefter et ankeret trækkes de sidste meter
op. Flydekuglen vil fortsat flyde på vandet med den længde som
der var til bunden og først når ankeret ligger fast trækkes
kuglen op.
Er der flere ombord så vil opgaven med styring/motor for
fribrækning og indhal blive fordelt.
De patenterede ankre er så vel beskrevet i patentrettighederne
at kopier kun kan lave afvigelser i form og vinkler for at omgå
patentet og erfaringer viser at de som regel ikke kan udføre
opgaven bedre en originalerne.
Der ud over vil materiale valg, her tænker jeg især på
letvægtskonstruktionerne, ofte blive anvendt lettere og ofte
mindre stærke materialer anvendt for at styrke andre
salgsparametre; men det er værd at huske på at tyngdekraften
endnu ikke er ophævet og den indgår som en væsentlig faktor for
at få ankeret til at gribe.
Problemet er at vælge det rigtige anker eller have flere
forskellige med ombord og i mindre lystbåde vil det ikke være en
mulighed at have hele arsenalet med.
Kompromisset er så at vælge anker tovværk/kæde m.m. for det
sejlads område man vi benytte, og så ud fra de beregninger som
er beskrevet i linket at sjusse sig frem til det bedst mulige.
Ellers må man forholde sig til myndighedsregler om dokumentation
gennem test der er mindst lige så effektive og som der kræves i
forskrifterne og at testene er udført på en anerkendt
testinstitution incl. test institutioner i EU-lande og at
testene giver passende og tilfredsstillende garanti af teknisk,
fagmæssig og uafhængig art.
Så er vi lige pludselige ovre i CE-mærkning og hvad det kan
afstedkomme.
Mvh/Harding
Post by Flemming TorpHej Harding,
Tak for link. Nu har jeg fået tygget
mig igennem den interessante og
meget stringente artikel med masser
af matematiske formler, som dog
fokuserer på
ankerlineproblemstillingen og ikke
beskæftiger sig
specifikt med valg af eller
vurdering af forskellige ankertyper.
Det er en interessant - men næppe
specielt overraskende - konklusion: I
kraftig vind er en kombination af
kæde nærmest ankeret og nylontov
nærmest båden den bedste kombination
... bedre end enten kæde eller
nylontov hele vejen ...
For dem, der ikke orker at læse hele
artiklen er der i afslutningen et
lille regneark, hvor man selv kan
vælge input - i form af bådens længde,
vindstyrken og den maksimale
belastning ... Modellen giver som resultat,
hvordan ankerstokkens hældning i ft.
bunden vil være, hvor meget ankeret
bør veje og hvordan forholdet
imellem ankerlinens længde og dybden bør
være ... og det er ganske
tankevækkende resultater ... F.eks. skal der
ikke megen vind til før modellen
anbefaler et 20-25 kg traditionelt
anker og et 10:1 forhold imellem
dybden og ankerlinens samlede længde
... hvoraf de 20 - 30 pct. med
fordel kan være nylonline ...
Men desværre er der ingen
information om forskelle imellem forskellige
ankertyper bortset fra en enkelt
kommentar om at de moderne ankertyper
er mere effektive end de klassiske
(f.eks. CQR, Bruce) og det antydes,
at de moderne ankre kan veje ca. 30%
mindre end de klassiske, som
modellen er baseret på.
Og så må jeg lige tilføje, at jeg
synes du er lige lovlig overfladisk i
din kritik af Rocna's video og jeg
synes slet ikke du forholder dig til
den omtalte artikel, hvor 14
forskellige ankre underkastes nøjagtigt
samme analyse og test. Det er da
trods alt et seriøst forsøg på at
foretage en valid sammenligning
imellem forskellige ankertyper ... Og
jeg mener, at det er relevant, at
der indgår forskellige ankertyper (og
også enkelte "kopi-ankre"), så man
som potentiel kunde kan danne sig et
indtryk af, hvad man køber og hvad
de er værd i en kritisk situation ...
Ikke sådan at forstå at artiklen
giver hele sandheden, så dog en ganske
vigtig indikation af de forskellige
typers basale egenskaber ...
Jeg må indrømme, at jeg stadig
sidder tilbage med en lidt flad
fornemmelse over at jeg i stævnen
sejler rundt med et Bruce-anker, som
ifølge den nævnte artikel langt fra
er så godt som jeg troede ... Til
gengæld er jeg glad for at jeg nu
har lige ved 50 m kæde og 50 m flettet
nylon ... så skulle jeg være på den
sikre side ... rent dybdemæssigt,
hvis jeg ankrer op inden for 10 m
vand ... Artiklen bekræfter iøvrigt
til fulde min tillid til mit
Fortress anker ...
Men jeg går da stadig og spekulerer
på, om jeg har valgt det "rigtige"
stævnanker...
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 -
X-342 - Helsingør
"Harding Larsen (slet 1Q2QO)"
xt.news.tele.dk...
Post by Harding Larsen (slet 1Q2QO)Hej Flemming,
Fantastisk reklame....den ligner
der andres reklamer.
Især når man anvender kopiankre
til sammenligning så kan alt
lade sig gøre.
Her er et link med en lidt bedre
angrebsvinkel om baggrunden for
et ankers holdekraft.
Der er mange sidelinks der også er
værd af forfølge.
http://alain.fraysse.free.fr/sail/
rode/rode.htm
Mvh/Harding
Flemming Torp
Post by Flemming TorpI den Engelske nyhedsgruppe
(uk.rec.sailing) er der pt. en tråd om valg
af anker.
I et af indlæggene er der en
henvisning til Rocna med en
videopræsentation, som virker ganske
overbevisende. Den "engelske
dialekt fra NZ" skal man dog lige
vænne sig til ... ;o) ...
http://www.rocna.com/main.php?sect io
n=misc&chapter=video&page=0
For god ordens skyld: Jeg har ikke
selv et Rocna anker, men et Bruce,
som desværre ikke klarer sig
overbevisende i videoen - og jeg er på
ingen måde involveret i firmaet
eller produktet, blot en nysgerrig
sejle-sejler, der gerne vil lære.
Er der nogen i gruppen, som har
erfaringer med det nævnte anker eller på
anden måde kan bekræfte dets
fortræffeligheder, som nævnes i
videoen/marketingmaterialet?
--
mvh
Flemming Torp - Gimle - DEN-61 -
X-342 - Helsingør
